Bliv frivillig massør eller yogalærer

Bliv frivillig massør eller yogalærer

Som frivillig massør eller yogainstruktør kan du give udsatte mennesker ro, nærvær og kropsbevidsthed.

Som frivillig massør eller yogalærer hos WeShelter kan du med din faglighed være med til at hjælpe udsatte mennesker med finde ro, give øget kropsbevidsthed og løsne op for fysiske og psykiske spændinger. Størstedelen af de mennesker, som benytter sig af tilbuddet om yoga eller massage, lever et hårdt liv, både fysisk og psykisk, præget af eventuelt misbrug og/eller følelser af ensomhed og isolation.

Hvordan fungerer massageordningen?
Én gang om ugen får udvalgte væresteder og herberger besøg af en massør, der  giver gratis wellnessmassage. Gennem massagen tilbyder du en nærhed, som brugerne af opholdsstederne sjældent møder i dagligdagen. Flere af brugerne af massagetilbuddet er ikke vant til kropskontakt, og nogle vil måske foretrække blot at snakke den første gang eller få massage siddende og med tøj. Det er derfor meget vigtigt, at du har sans for at oplyse og informere om massageforløbet løbende og lytte til den enkelte massage brugers ønsker, så alle har en god oplevelse.

Hvordan fungerer yogaordningen?
Som frivillig yogalærer tilbyder du udsatte og hjemløse gratis yogaundervisning. Du vil blive en del af en engageret gruppe af personale, frivillige ildsjæle og søde og taknemmelige brugere og beboere. Vi har alt det udstyr, der er behov for. Mange af brugerne af yoga-tilbuddet er ikke vant til at være til stede i deres kroppe, og det er derfor vigtigt, at du har tålmodighed til at oplyse og hjælpe dem igennem undervisningen, så yogaen sættes i gode og trygge rammer. Der er altid en ansat med til undervisningen, som også står til rådighed, hvis nogen skulle få kraftige reaktioner på yogaen.

Hvad kræver vi af dig?
Du skal have en dokumenteret yoga-, massage- eller afspændingsfaglig uddannelse og arbejdserfaring, være minimum 25 år og så skal du kunne tilbyde massage eller undervise i yoga hver anden uge i minimum ét år.

Hvad får du ud af at være frivillig?

  • Et spændende og udfordrende fagrelevant frivilligt arbejde.
  • Interne kurser, faglige oplæg og vidensdeling i frivilliggruppen – se kommende kurser
  • Livsbekræftende oplevelser sammen med andre frivillige og brugere af tilbuddet.
  • Kursusbeviser og anbefaling fra organisationen efter et år.
  • Kvalificeret, faglig sparring med de øvrige frivillige og koordinatoren.


Du kan blive massør her
:

RG60 på Nørrebro i København. RG60 er et herberg for hjemløse unge. Massagen foregår mandage fra kl. 17-20.
Café Klare på Vesterbro i København. Café Klare er en natcafé for hjemløse og udsatte kvinder. Massagen foregår tirsdage fra kl. 10-13.
NABO Center i København. NABO Center er et socialpsykiatrisk værested. Massagen foregår mandage fra kl. 17-20.
Pegasus på Enghavevej i København. Pegasus er et mindre socialpsykiatrisk værested. Massagen foregår tirsdage fra kl. 10-12.
Sundhedsrummet på Vesterbro i København. Sundhedsrummet er en del af Mændenes Hjem og rummer læger, sygeplejersker, fodklinik og fysioterapeuter. Massagen foregår torsdage fra kl. 17-19.
Kollegiet Gl. Køge Landevej. Kollegiet er et herberg for hjemløse mænd over 25 år. Massagen ligger mandage fra 17-19
Projekt offside er to økologiske gartnerier i Vadsby og valby. Massagen foregår tirsdage fra 16-18.

Du kan blive yogainstruktør her:

Café Klare på Vesterbro i København. Café Klare er en natcafé for hjemløse og udsatte kvinder. Undervisningen foregår hver anden lørdag fra kl. 9.30 til 11.30.
Mændenes Hjem på Vesterbro. Mændenes hjem er et herberg og værested for hjemløse og udsatte mænd (25+). Undervisningen finder sted hver anden tirsdag fra kl. 16.30 -17.30.

Lyder det som noget for dig?
Så send os en ansøgning! Skriv lidt om dig selv, din uddannelse og dine erfaringer, og ikke mindst din motivation for at ville være frivillig massør eller yogalærer hos WeShelter.

Har du spørgsmål?