Bliv netværksven blandt hjemløse og ensomme

Brænder du for at gøre en konkret forskel for et andet menneske?
Kunne du tænke dig at lære et menneske med en helt anden livshistorie at kende?

Så bliv frivillig netværksven i WeShelter.
Som frivillig netværksven bliver du tilknyttet en beboer på et herberg, en tidligere hjemløs i egen bolig eller en bruger på et værested. Frivillige og brugere matches efter fælles interesser og ønsker til relationen.

I bestemmer selv, hvad I laver sammen. Du kan fx hjælpe med praktiske opgaver, I kan drikke kaffe, dyrke motion, tage på sightseeing og museum i København eller hvad I nu har lyst til. Det er helt op til jer. Nogle netværksvenner mødes en gang ugentligt andre end gang månedligt. Det er op til jer, at finde ud af, hvor ofte I har lyst til at mødes. Det vigtigste er, at der skabes en god relation, som er givende og gensidigt respektfuld for den frivillige og brugeren.
WeShelter stiller entrébilletter til kulturinstitutioner og andre aktiviteter i København til rådighed.

Vi forventer, at du er:

  • Tålmodig: Den hjemløse eller udsatte kan være tøvende i forhold til at gå ind i en tillidsrelation, da han eller hun kan have oplevet mange svigt. Derfor er det vigtigt at du tager initiativet og er tålmodig. Det kræver tid at få skabt tillid og et godt netværksvenskab.
  • Stabil: Du bliver ved med at møde op og være stabil – også selv om jeres aftaler ikke altid bliver overholdt. Du forstår sårbarheden i jeres relation, og er opmærksom på den tillid, som skal bygges op mellem jer – og særligt den hjemløse eller udsattes tillid til dig.
  • Resursestærk: Du har overskud til at rumme den hjemløse eller udsatte. Den hjemløse er i fokus i jeres relation. Dine eventuelle problemer hører ikke hjemme i jeres relation.
  • Sidst i 20′erne eller derover: Du har livserfaring, som gør, at du kender dine egne grænser, så du kan skabe trygge rammer for jeres relation.
  • Kan se dig selv som netværksven over en lang periode: Relationen er meget vigtig for brugeren. Det kræver ofte mod, energi og overskud overhovedet at henvende sig med ønsket om en netværksven. Brugeren har altså taget det første skridt og det er vigtigt, at det skridt tages alvorligt.

Vi kan tilbyde:

  • At klæde dig ordentligt på til opgaven: Gennem samtaler med koordinatoren, sikrer vi, at du forstår netværksordningens vigtige formål og afstemmer dine forventninger med vores.
  • Mulighed for at gøre en stor forskel for et andet menneske.
  • Løbende sparring og støtte: Koordinatoren er altid til rådighed for støtte og sparring om netværksrelationen undervejs med vejledning og samtaler efter behov.
  • Opkvalificerende kurser og fyraftensmøder: Alle WeShelters frivillige tilbydes kurser og fyraftensmøder, der giver dig viden om målgruppen, frivillighed, konfliktløsning mv. Og vi tager gerne imod forslag, hvis der et emne, du ønsker vi laver et kursus om. Se kommende kurser
  • Et stort netværk af frivillige: Der afholdes netværksmøder med de øvrige netværksvenner en gang i kvartalet, hvor du har mulighed for at vidensdele, sparre, erfaringsudveksle og generelt dele dine oplevelser med de andre frivillige netværksvenner.
  • En tæt relation til et menneske med en helt anden livshistorie: Brugerne af netværksordningen har ofte helt andre baggrunde end de fleste andre. Du kommer tæt ind på livet af et menneske, der som har en helt anden baggrund og livshistorie end man ellers møder i sit liv.

Kunne du tænke dig, at gøre en positiv forskel for et andet menneske som netværks ven? Så send os en ansøgning! Skriv lidt om dig selv, din baggrund og ikke mindst din motivation for at være frivillig netværksven for hjemløse og udsatte mennesker.
Har du spørgsmål er du også meget velkommen til at kontakte

Projektleder Rikke Prip Estrup
mail: rpe@weshelter.dk

tlf.:  31382824

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Din besked