Den frivilligdrevne tandklinik “Bisserne” er en selvstændig forening på Mændenes Hjem.  Siden den åbnede i 2008, været et populært tiltag blandt de hjemløse.

Dagligt er der ca. 6-8 brugere, som får behandling på klinikken. Klinikken fokuserer på smertebehandling, herunder reparation af huller, behandling af tandbetændelse og – efter aftale – rodbehandlinger. Tandklinikken har åbent alle hverdage.

Personalet hos “Bisserne” er faguddannede frivillige. Der er i alt tilknyttet 22 frivillige tandlæger og fire frivillige tandplejere til klinikken.

Er du faguddannet indenfor tandlægeområdet, og ønsker du at blive frivillig hos “Bisserne”, kan du sende en mail til: bisserne@hjemlos.dk.