Kathrine
Nørkleri på værestedet NABO, et tilbud til  psykisk sårbare beliggende på Amager

Af Gitte Frydensbjerg, Sekretariatsleder
Foto: Ann-Kathrine Kværnø

»Samfundet er ikke indrettet til, at man kan have det rigtig godt i syv måneder, og så pludselig får det skidt og er væk i to måneder. Og sådan er det ofte for vores målgruppe«.

Ordene kommer fra Katrine Olsen, der arbejder på NABO, et af WeShelters væresteder for psykisk sårbare, og de er et godt eksempel på den manglende rummelighed over for dem, der ikke passer ind i samfundets normale kasser. Vi lever i en tid, hvor der stilles store krav til den enkelte, og hvor vi har travlt på alle fronter, og kan man ikke følge med på 37 timer på jobbet og en ordentligt køkultur i Netto, er der ikke langt til tilværelse uden for de fællesskaber, som giver hverdagen indhold og mening.

200.000 ensomme
Mere end 200.000 danskere over 16 år føler sig ensomme, og det gælder i særdeleshed for socialt udsatte. Blandt danskere uden for arbejdsmarkedet er det mere end 10 procent, der føler sig ensomme, og for mennesker på førtidspension er det 16 procent. Ensomheden er også ofte et fællestræk for mange af de ellers vidt forskellige mennesker, der på et tidspunkt i deres liv kommer på vores væresteder eller bor på vores herberger. Det kan være, at de er psykisk sårbare og står uden for arbejdsmarkedet, måske kæmper de med et misbrug eller måske forsvandt jobbet, og regningerne blev for mange og pengene knappe.

Ensomhed ødelægger ikke kun livskvaliteten for den enkelte, men også helbredet. Den øger risikoen for en række sygdomme, og omkring tre procent af alle dødsfald skyldes ensomhed. Men ensomheden kan både forebygges og bekæmpes. Det gør vi i vores sociale arbejde, men det kræver også, at vi alle sammen er villige til at lukke fællesskaberne op for flere.

Luk fællesskabet op
For socialt udsatte er de rette sociale indsatser første skridt. Det gælder vores væresteder for psykisk sårbare, hvor der altid er en at tale med, og hvor der er plads til at være den, man er, og det gælder vores herberger, der hjælper hjemløse videre i livet og ud i egen bolig. Sociale indsatser er dog ikke nok, hvis vi skal trække alle ud af ensomhed. Vi kan skabe nok så mange åndehuller for udsatte og vi kan støtte dem på vejen videre, men det kan være svært at bygge bro til det brede fællesskab, hvis resten af samfundet ikke er villige til at lukke alle ind.

Hvis vi vil bekæmpe ensomhed, skal der derfor arbejdes på flere niveauer, og du og jeg kan være med til at gøre en forskel ved at turde involvere os i dem, der ikke ligner os. Du kan hilse på din lokale Hus Forbi-sælger, du kan engagere dig i frivilligt arbejde. Men det handler også om, at vi skal skabe et arbejdsmarked, hvor der er plads til dem, der ikke kan yde fuld tid. Og om, at vi har brug for boligområder, hvor vi møder hinanden på tværs af sociale skel, og at vi skaber et lokalt foreningsliv og lokalsamfund, der også kan rumme og forstå, at alle har noget at bidrage med.

Indlægget blev bragt i seneste nummer af Hjemløs. Læs hele magasinet her