Socialeviceværter_018

Foto: Kristian Brasen 


Tid og tålmodighed er kerneingredienserne, når de sociale viceværter i Københavns nordvestkvarter hjælper områdets ensomme og udsatte beboere. WeShelter støtter projektets frivilligindsats.

Det er langt fra alle de døre, Pi Palander banker på i løbet af en arbejdsdag, der bliver lukket op. Hun er social vicevært i Beboerprojekt PULS, et boligsocialt projekt, som dækker syv almene boligafdelinger i Københavns nordvest-kvarter. Området er en af de mest udsatte bydele i København, og de syv boligområder huser mange psykisk sårbare, misbrugere, udsatte og fattige. I en af afdelingerne klarer lige godt halvdelen af beboerne sig for mindre end 150.000 om året.

Her er det Pi Palanders arbejdsopgave at nå de beboere, har brug for hjælp eller støtte til at få deres dagligdag til at fungere. Hun er uddannet socialrådgiver og bruger en stor del af sin arbejdstid på rådgivning i folks hjem. Men først skal hun lukkes ind.

»Ved at være opsøgende og blive ved med at banke på døren til den en dag bliver åbnet, når vi ud til nogen, der ellers ikke ville få hjælp. Samtidig er der brede rammer for, hvad vi kan, så vi kan bare komme og drikke kaffe i lang tid, hvis det er det, der skal til. Mange af dem, jeg finder, ville ikke selv søge hjælpen, selvom de har brug for det, så det tager tid at skabe en relation«.

Varmemestrene hjælper til
Ofte er det varmemestrene, der kommer til Pi Palander, hvis de har mistanke om, at der er en beboer, som mistrives. Det kan være, at lejligheden går i forfald, eller at mængden af tomme flasker stiger. Derfra tager Pi Palander eller hendes kollega ud og banker på. Og når døren så åbnes, handler det om at holde fast.

»Tit tager vi udgangspunkt i et konkret problem med kommunen eller jobcentret, som jeg kan hjælpe med at løse. Derfra handler det om at afklare, hvem vedkommende har kontakt til, hvad er der af netværk og hvilke interesserer han eller hun har. Mange lever en isoleret tilværelse«.

Ensomhed forstærker problemer
De sociale viceværters målgruppe dækker socialt udsatte i bred forstand, og de møder mange forskellige mennesker med mange forskellige problemstillinger. Fælles for mange er dog, at de bor for sig selv og ikke har noget socialt netværk. Udover, at de kæmper med psykiske eller sociale problemer, lever de også deres liv alene. For at dæmme op for ensomheden har Beboerprojekt PULS startet en beboercafe. Den er åben fra 12 til 14 en gang om ugen.

»Det kræver ofte en del arbejde at få beboerne til at komme ned i cafeen. De er vant til bare at være alene i deres lejlighed, så det at komme udenfor er noget, som de i første omgang ikke synes, de har behov for eller lyst til«.

Når de først har været i cafeen én gang, bliver de dog ved med at komme, fortæller Pi Palander:

»Da jeg startede cafeen op i december 2014, satte alle sig helst i hver sin side af rummet, og jeg skulle bruge rigtig meget energi på at finde fælles samtaler. I dag kører snakken bare, og jeg kan trække mig. Og så er det fedt at se, hvordan det breder sig, så beboerne nu også får sig en snak, når de mødes foran Netto«.

Frivillige får støtte fra WeShelter
Frivilligindsatsen i cafeen er et samarbejde med WeShelter, der giver Beboerprojekt PULS’ frivillige et bagland af andre, der arbejder frivilligt blandt udsatte. Målet er på sigt at udbrede samarbejdet, så bydelens beboere også kan få en frivillig netværksven at dele sin hverdag med. Det vil give Pi Palander endnu et redskab, når hun skal vurdere behovet for hjælp hos den enkelte.

»Vores mål er altid at bygge bro til det allerede etablerede system. Det kan være, at der er brug for helt konkret hjælp til at få løst et problem, det kan være, at der vil være væresteder, som kunne gavne beboere, det kan være beboercafeen er den bedste løsning, men det kunne også være, at det er en netværksven, der skal til«.

 

Vil du være frivillig i beboercaféen? Læs mere her