håndarbejde2

»Det er ikke meningen, at man skal kunne se, at jeg er på arbejde, men vi skal sørge for at se alle dem, der kommer ind, fordi jeg er usikker på, hvor de ellers bliver set. Det er den service, der ikke står nogen steder, men som man gerne skulle opleve, når man kommer her«.

Sådan fortæller Katrine Olsen, der er socialrådgiver på værestedet NABO Center, et frivilligt, anonymt aktivitets- og samværssted for psykisk sårbare, placeret i et stille beboelsesområde på det østlige Amager.

»Mange vil sige, at de kommer på NABO for kaffen og vores æggemad«, fortsætter hun. Æggemaden kan købes i cafeen, som er hjertet i huset. Det er her, man samles over dagens avis, et nørkleprojekt eller måske et puslespil. Huset rummer derudover et væld af rum, hvor ugens mange aktiviteter udfolder sig. Der er åbent alle ugens hele dage året rundt, og alle psykisk sårbare er velkomne.

Vi skal se alle, der kommer her
Kerneydelsen på NABO er helt grundlæggende at give den rette omsorg. Det er en indstilling og tilgang, der ligger lige under æggemaden og alt det, der fylder dagligdagen, og gør NABO til et velbesøgt sted, hvor nye initiativer pibler frem. Der bliver altid sagt hej til alle, så den enkeltes tilstedeværelse anderkendes, man giver gerne hånd, og der bliver holdt øje med, hvordan brugerne har det.

»En stor del af dem, der kommer her, har kun et lille netværk. Nogen ser ikke deres familie, hvis de har en, og for nogle kan det være en kraftanstrengelse at komme ud ad døren og herhen. Derfor er det vigtigt, at vi ser alle dem, der kommer ind ad vores dør. Det kan godt ligne, at vi fniser og fjanter, og personalet hænger lidt i gardinerne og har det skægt, men vi har jo hele tiden antennerne ude på, at vi ser dem, der kommer her«, forklarer Katrine Olsen.

På NABO gør man desuden en dyd ud af, at alle skal bidrage til stedet med det, de nu kan. For alle skal vide, at de er en vigtig del af livet på NABO.

»Meget på NABO sker med inddragelse af brugerne. Det gælder fra alle vores aktiviteter til dagligdagen i cafeen, eller når skraldet skal bæres ned. De skal kunne mærke, at det er vigtigt, at de er her, og at de bidrager med noget, netop fordi de dukkede op igen i dag«.

Vil ligne omverdenen
Samtidig forsøger Katrine Olsen og hendes kollegaer at sørge for, at NABO ligner omverdenen på den måde, at der er grænser, der ligner dem, brugerne vil møde ude i samfundet:

»De kommer her og bliver accepteret, men de får også at vide, hvornår det er uacceptabelt. Jeg siger ting her, som jeg nok ikke ville sige andre steder som: Spænd lige bukserne ind, eller den helt basale: Sådan taler vi ikke til hinanden. Jeg siger det, så de bedre kan gebærde sig ude i verden«.

På den måde arbejder man på NABO for at hjælpe dem, der kommer her, videre på bedste vis. Ofte på mikroplan, som Katrine Olsen kalder det.

»Vi hjælper folk videre ved at give dem et trygt sted, hvor de kan forsøge sig med nogle ting. Hvis de ikke har været ude i tre måneder, er det fantastisk, at de kan komme herned, få en god kop kaffe og en god snak, så har vi jo allerede hjulpet dem videre. Det handler ikke nødvendigvis om at komme fra A til B, men om alle de små ting, der kan gøre en forskel for den enkelte«.