klare

Café Klare er en natcafé for hjemløse kvinder. Caféen har 20 sovepladser udelukkende til kvinder, som har behov for akut ly og overnatning. Der er mulighed for at få mad, bad og rent tøj. Caféen har også et dagtilbud, som består af muligheden for at få rådgiving og støtte fra et kvalificeret personale. Rådgivningen er efter aftale med personalet.

Café Klare har åbent mandag til fredag kl 19.00 – 10 næste formiddag. Lørdag og søndag er der åbent fra kl 22.

Frivilligtilbud på Café Klare

Café Klare har med stor succes afholdt madklub, som er en del af WeShelters frivillig projekt “Kost, Motion og Velvære”. Hver onsdag samles frivillige og brugerne af natcaféen i et fællesskab om madlavning.

Hvis du er interesseret i at blive frivillig i Madklubben kan du læse mere under ‘Bliv frivillig’ her.

Kvinderne på Café Klare tilbydes også gratis massage, hvilket kan hjælpe dem med at genfinde deres styrke og kropsbevidsthed. Er du interesseret i at blive frivillig massør, så læs mere under ‘Bliv frivillig’ her.

Desuden kan man efter aftale få gratis økonomi- og gældsrådgivning på Café Klare.

Mere information?

Besøg Café Klares hjemmeside her

Find midtvejsevalueringen af Café Klare her.