Vi modtager mange spørgsmål vedrørende hjemløse og hjemløshed. Nedenfor har vi samlet hyppige spørgsmål og svar.

Har du andre spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os på email: kontakt@weshelter.dk.

Hvornår er man Hjemløs?

I Danmark findes der ingen officiel definition af hjemløshed, men i 2007, 2009, 2011, 2013 og igen i 2015, gennemførte Det Nationale Forskningscenter For Velfærd, SFI, de første nationale kortlægninger af hjemløshed i Danmark. I forbindelse med undersøgelserne blev det defineret, hvad det vil sige at være hjemløs.

Den overordnet danske hjemløshedsdefinition: “[s]om hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat”. (Kilde: SFI’s Hjemløshed i Danmark 2015)I den nyeste undersøgelse fra 2015 defineres en person som hjemløs, hvis han/hun befinder sig i en af følgende ni situationer:

  • Personen som sover på gaden, i en trappeopgang, i et skur eller lignende.
  • Personen overnatter på natvarmestue/værested med nødovernatning.
  • Personen overnatter på et akut/midlertidigt botilbud, som fx herberger og forsorgshjem.
  • Personen opholder sig på hotel, vandrehjem eller lignende på grund af hjemløshed
  • Personen bor midlertidigt og uden kontrakt hos venner/bekendte eller familie
  • Personen bor i midlertidig udslusningsbolig eller lignende uden permanent kontrakt.
  • Personen hører under kriminalforsorgen, skal løslades inden for 1 måned, og der er ikke iværksat en boligløsning forud for løsladelsen.
  • Personen er indlagt på hospital eller opholder sig på et behandlingssted og planlægges udskrevet inden for 1 måned, og der er ikke iværksat en boligløsning forud for udskrivningen.
  • Andet fx overnatter i campingvogn, kolonihavehus o.l.

Kortlægningen er gennemført i uge 6 i 2015, hvor sociale tilbud og myndigheder på hjemløseområdet har udfyldt et spørgeskema for hver hjemløs person, de har haft kontakt med eller kendskab til i løbet af den pågældende uge. SFI’ s definition af hjemløse er en smal definition, i det der findes en del personer, der på papiret har en bolig, men i praksis har det man kan betegne som “hjemløseadfærd”.

Du kan læse hele undersøgelsen på SFI´s hjemmeside.

Hvorfor bliver man hjemløs?

Hjemløshed er et komplekst problem, og der kan være mange grunde til, at man bliver hjemløs. Som regel har hjemløse langt flere problemer, end bare det at mangle en bolig. Misbrugsproblemer, psykiske lidelser, ensomhed og fattigdom er typiske problemer.

Stadig flere mennesker sættes ud af deres bolig, og hver fjerde er ifølge SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, stadig hjemløs et år efter. I 2002 gennemførte de danske fogedretter 1823 sager, hvor folk blev sat ud af deres bolig. Det tal er steget kraftigt siden da, og i 2008 var tallet steget til 3762 udsættelser. I første halvår af 2009 toppede antallet med 2080 udsættelser (Kilde: Domstolsstyrelsen). I 2011 var antallet af tvangsudsættelser fra lejeboliger oppe på 4.405 (Kilde: Domstolsstyrelsen). Ifølge en rapport fra SFI er 30% af dem, der bliver smidt ud, på kontanthjælp, ofte er de dybt gældsatte, og 38 % har netop mistet deres job. Og hver fjerde er altså stadig hjemløs et år efter.

Hvem er de hjemløse?

  • 65 % af de hjemløse har et misbrug af narkotika, hash, alkohol eller medicin
  • 49 % af de hjemløse skønnes at have en psykisk sygdom
  • 23 % af de hjemløse skønnes at have en fysisk sygdom
  • 32 % af alle hjemløse er under 30 år
  • 19% af de hjemløse har anden etnisk baggrund end dansk
  • 10 % af de hjemløse overnatter på gaden
  • Over halvdelen af de hjemløse befinder sig i København og hovedstadsområdet
  • 78% af de hjemløse er mænd og 22 % af de hjemløse er kvinder
  • ca. 50 % af de hjemløse har været hjemløse i over 1 år

 (Kilde: Hjemløshed i Danmark, SFI, 2015)

Hvor mange hjemløse er der i Danmark?

I 2015 udgav SFI, Det Nationale Forskningscenter For Velfærd, den femte rapport om hjemløshed i Danmark. Undersøgelsen viser, at der i alt er optalt 6.138 hjemløse personer i tælleugen, uge 6 2015. Tallet svarer til, at lidt over 1 ud af 1000 danskere i optællingsugen var hjemløse.

Ifølge SFI må tallet betragtes som et minimumstal pga. muligheden for, at ikke alle hjemløse personer indgår i tællingen. Inden kortlægningen i 2013 har tre andre kortlægninger af hjemløse fundet sted. I 2007 var der 5.253 hjemløse i Danmark. I 2009 var sket et lille fald til 4.998 hjemløse, men derefter har vi set en stigning i antallet hjemløse både i 2011 og 2013 og igen med den nyeste rapport fra 2015 .  Kortlægningen i 2007 var det første af sin art i Danmark. SFI stod bag.

 Kortlægningen er gennemført ved, at sociale tilbud og myndigheder på hjemløseområdet i uge 6 2015 har udfyldt et spørgeskema for hver hjemløs person, de har haft kontakt med eller kendskab til i løbet af den pågældende uge.

Ifølge SFI-forskeren Lars Benjaminsen vokser antallet af hjemløse i Danmark grundet strukturelle faktorer og manglen på billige boliger. Men trods stigningen i antallet af hjemløse, bevæger den social-faglige udvikling sig i en positiv retning, mener Lars Benjaminsen. Den nye tilgang, Housing First, har skabt gode resultater i udlandet, men den skal samtænkes med massiv, social støtte til de meget udsatte mennesker, der rammes af hjemløshed. Læs mere her.

Hvor mange unge hjemløse er der i Danmark?

Antallet af hjemløse borgere i Danmark er steget og flere af dem er unge. I dag er hver femte hjemløs i alderen mellem 18 og 24 år. Lidt over 50 % af de unge hjemløse har en psykisk sygdom.

Det kan være svært at se på en ung person, at vedkommende lever uden tag over hovedet. Unge hjemløse overnatter på herberger, men de fleste sover hos familie og venner. Læs mere om årsager og konsekvenser af dette på SFIs hjemmeside her.

Kan udenlandske hjemløse få hjælp i Danmark?

En del østeuropæere og andre udlændinge lever på gaden i de større byer i Danmark. De har ret til at opholde sig i Danmark i op til 3 måneder som turist og 6 måneder som arbejdssøgende.

Samtidig opholder der sig i Danmark formentlig en gruppe mere usynlige hjemløse udlændige, som ikke har opholdstilladelse. De papirløse migranter. Det er mennesker, der ikke har krav på sociale foranstaltninger eller sundhedsydelser – andet end de allermest basale – og som ikke kan sende deres børn i skole. Mens der i Danmark er meget lidt debat og næsten ingen statslige undersøgelser af papirløse migranter, er der i både Sverige og Norge lavet nationale opgørelser over antallet. I Sverige skønnes antallet at være cirka 35.000, i Norge 20.000. Der er ikke meget, der tyder på, at det skulle være anderledes her, men pga. manglen på undersøgelser, ved vi ikke, hvor mange der er.

Du kan læse mere om papirløse immigranter i Hjemløs nr. 2/ 2009 og nr. 4/2013

Hvilke indtægter har hjemløse?

Langt hovedparten af de hjemløse modtager enten kontanthjælp eller førtidspension. 70 pct. modtager kontanthjælp og 12 pct. førtidspension. Den øvrige del fordeler sig på lønindkomst, dagpenge, folkepension mv. Kun meget få hjemløse har tilknytning til arbejdsmarkedet. 3 pct. har en lønindkomst og 4 pct. modtager arbejdsløshedsdagpenge (Kilde: Hjemløshed i Danmark, SFI, 2013).

Østeuropæiske hjemløse har ikke ret til sociale ydelser i Danmark. Desuden er der formentlig en gruppe papirløse migranter, som lever en skyggetilværelse, og som heller ikke har ret til sociale ydelser.

Hvordan hjælper samfundet de hjemløse?

Hjemløse er berettiget til ydelser og støtte efter den sociale lovgivning på linie med andre borgere.

Herudover er kommunerne efter servicelovens § 110 forpligtet til at sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i midlertidige boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

Botilbud efter § 110 omfatter forsorgshjem, herberger, beskyttede pensionater og familieinstitutioner.

Optagelse kan ske ved direkte personlig henvendelse (det såkaldte selvmøderprincip) eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Det er lederen af boformen, der træffer afgørelse om optagelse. Beboeren betaler for opholdet i botilbuddet (kost og logi).

Ankestyrelsen udgiver en årsstatistik vedrørende brugere af tilbud efter § 110, som indeholder oplysninger om antallet af pladser, statsborgerskab, forsørgelsesgrundlag, køns- og aldersfordeling.

Hvordan hjælper WeShelter?

WeShelter er et fællesskab af sociale tilbud, der hjælper hjemløse, udstødte, psykisk syge og ensomme.

Vi driver herberger, bofællesskaber og væresteder og taler de hjemløses sag over for myndigheder og samarbejdspartnere.

Hver dag året rundt hjælper vi hjemløse med tag over hovedet, omsorg, adgang til sundhedsydelser samt sociale aktiviteter og billig mad. Samtidig hjælper vi hjemløse med på sigt at få et bedre liv gennem personlig støtte og rådgivning.

Læs mere under Det gør vi og Om os.

Hvad kan jeg gøre for at hjælpe de hjemløse?

Hjemløse lever på kanten af samfundet og befinder sig i en meget sårbar situation. Du kan hjælpe ved at behandle hjemløse med respekt og forståelse.

Du kan også støtte vores arbejde for hjemløse, enten som bidragyder eller som frivillig.

Vores arbejde for hjemløse er ikke muligt uden støtte fra private bidragydere, menigheder og fonde. Det er derfor med stor taknemmelighed, at vi modtager bidrag. Uanset bidragets størrelse hjælper og glæder det. Læs mere her.

Du kan også spille en vigtig rolle som frivillig. Som frivillig gør du en ulønnet indsats i din fritid, fordi du har lyst. En indsats, som er uvurderlig for den, du hjælper, og som ofte giver et stort personlige udbytte. I WeShelter har vi mange forskellige frivilligprojekter. Du kan læse mere om vores frivilligprojekter, og om hvordan du bliver frivillig her.

Hvordan er livet på gaden?

Livet på gaden er hårdt og ubarmhjertigt, og det kræver styrke at overleve. Hjemløse lever et udsat liv, uden basal beskyttelse mod kulde og regn, og uden at kunne tilberede det næste måltid. Hjemløse er også mere udsatte for tyveri, vold og overgreb, end andre, og mere eksponerede for sygdomme.

Du kan læse mere om, hvordan hjemløse selv oplever livet på gaden her.

Vil der altid være hjemløse?

I WeShelter vil vi gøre vores bedste for at komme hjemløshed til livs, men desværre kan man ikke sådan lige afskaffe hjemløshed. For hjemløshed er et komplekst problem, og de fleste hjemløse kæmper med andre problemer end at mangle en bolig. Derfor kan man ikke fjerne hjemløshed uden at tænke i forebyggelse, psykiatrisk behandling, genetablering af personlige netværk og efterværn. Eller uden at tale om ensomhed, fattigdom og misbrugsproblemer.

Kan jeg komme til at tale med en hjemløs?

Vi formidler ikke kontakt til hjemløse. WeShelter er naturligvis glade for opmærksomhed og interesse for hjemløsesagen, og vi får rigtig mange henvendelser. Men vores erfaringer viser, at hjemløse har behov for fred, og en rolig base efter et omtumlet liv, og derfor formidler vi ikke kontakt.

Journalister er velkomne til at kontakte fællessekretariatet på tlf. 33 16 11 13 eller mail kontakt@weshelter.dk

Der er dog mulighed for at høre hjemløse, tidligere hjemløse og socialt udsatte fortælle om deres liv i København ved en af Gadens Stemmers byvandringer. Du kan læse mere om byvandringerne på deres hjemmeside her.

Kan hjemløse stemme ved valg?

Ja, hjemløse med dansk statsborgerskab kan ligesom alle andre danske statsborgere stemme. Imodsætning til de fleste danskere, som automatisk får et valgkort ind ad døren, er det knap så ligetil for mennesker uden en fast bopæl. Hjemløse kan have svært ved at bevise, hvem de er, og får ikke automatisk et valgkort tilsendt, hvis de lever på gaden. Derfor kan det være forbundet med vanskeligheder at afgive sin stemme.

Du kan læse mere på DRs hjemmeside.

Er der flere hjemløse i Danmark end i vore nabolande?

Antallet af hjemløse er svært at gøre op, men ifølge den første kortlægning af hjemløshed i Danmark, som SFI gennemførte i 2007, er der omtrent lige så mange hjemløse i Københavns Kommune som i Oslo og Stockholm. Antallet af hjemløse i de større provinsbyer, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg, lå i 2007 på linie med tilsvarende byer i Norge, men under niveauet for tilsvarende byer i Sverige.

I den seneste kortlægning af hjemløshed fra SFI, 2015, er der ingen præcis sammenligning mellem antallet af hjemløse i de nordiske lande.

Hvordan får hjemløse råd til mad og andre nødvendigheder?

Langt de flest hjemløse i Danmark får en eller anden form for social ydelse fra kommunen, kun de udenlandske hjemløse uden opholdstilladelse har ikke ret til nogen form for offentlig understøttelse. En del hjemløse tjener også penge ved at arbejde, det kan f.eks. ved at sælge Hus Forbi. Du kan læse mere om hjemløses indkomst under spørgsmålet: “Hvilke indtægter har hjemløse?”

Ligesom alle andre disponerer hjemløse over deres egne indkomst, og bestemmer derfor selv hvad de bruger deres penge på.

Der er mange tilbud til hjemløse rundt omkring i byen, hvor prisen er lavere end man ellers ser eller helt gratis. Det inkluderer blandt andet billige botilbud, væresteder og billige måltider. Nogle tilbud er helt uden betaling, så som gratis mad i caféen i Den Runde Firkant., gratis udlevering af tøj , og gældsrådgivning på fx Kollegiet.

Hvor bor de hjemløse?

Begrebet “hjemløs” dækker over mange forskellige boligsituationer, for en mere præcis definition af hjemløshed se under spørgsmålet “Hvornår er man hjemløs?”.
En gruppe af hjemløse er dem, som overnatter på gaden, i opgange, i skure og lignende. Andre hjemløse flytter rundt og bor hos venner og familie på skift. Disse gruppe af hjemløse har ofte hverken tilknytning til en bolig eller en anden form for overnatningssted.

Der findes mange botilbud til danske hjemløse, mens de udenlandske hjemløse har knapt så mange muligheder, idet de ikke har de samme rettigheder, som danske statsborgere og personer med opholdstilladelse.
De udenlandske hjemløse kan derfor ikke overnatte på offentlige herberger eller få en mere permanent bolig gennem de forskellige botilbud, der findes. Gennem de seneste vintre har denne problemstilling får ny opmærksomhed. Det har resulteret i at flere nødherberger, hvor alle kan overnatte, er åbnet.

De danske hjemløse kan vælge mellem en lang række forskellige botilbud. En midlertidig boligløsning for hjemløse er herberger, hvor man kan leje et værelse for en kortere periode. I Danmark findes der både herberger, der drives af private organisationer og af kommuner. Forskellige herberger har forskellige målgrupper, nogle er forbehold henholdsvis mænd eller kvinder, mens andre herberger er åbne for alle. I WeShelter er der tre herberger. To af herbergerne, Mændenes Hjem og Kollegiet Gl. Køge landevej, er begge forbeholdt mænd, mens RG60 er for unge hjemløse under 30. Du kan læse mere om de specifikke herberger på institutionernes hjemmesider: www.maendeneshjem.dkwww.kollegiet.info og www.rg60.dk.

Bofællesskaber er en mere permanent boligform for hjemløse. Oftest bliver bofællesskaber de hjemløses hjem. Sammensætningen af beboerne i bofællesskaberne kan variere meget, og det er derfor forskelligt fra bofællesskab til bofællesskab, hvor meget ansvar beboerne selv har i forhold til medarbejderne. Eksempler på bofællesskaber findes blandt andet på Mændenes Hjem, hvor målgruppen er “svært integrerbare psykisk syge”, på Kollegiet drives et større tilbud med en bredere målgruppe, mens man på Rådmandsgade 60 finder “Boformen”, som er forbeholdt unge hjemløse.

Der eksisterer mange andre former for botilbud for hjemløse. Der bor blandt andet hjemløse i særboliger, skæve boligere og hjemløse i egen bolig. For at lære mere om de forskellige boformer kan du besøge de forskellige institutioners hjemmesider og læse om deres forskellige tilbud.

Har hjemløse kontakt til familie og venner?

Det er svært at sige noget generelt om hjemløses kontakt med familie og venner. Der er hjemløse, som ingen kontakt og netværk har med andre, end dem de kender fra hjemløsemiljøet, og der er hjemløse, som regelmæssigt ses med deres familie. Et mønster for langt de fleste er dog, at de har et spinkelt netværk, og at de på et tidspunkt mister kontakten med venner og familie . For nogle lykkes det dog at reetablere forbindelsen igen på et senere tidspunkt i livet. Det er dog ikke en kontakt, som normalt plejer at fylde så meget i de hjemløses liv.

SFI har udgivet et notat, hvor de undersøger forskellige aspekter af de hjemløses situation. Her finder SFI frem til, at 25 % af de socialt udstødte har problemer, der udspringer af en følelse af ensomhed.( Kilde: SFI)
WeShelter har, for at komme problemet til livs, oprettet frivilligprojektet “Netværksven”. Projektet har til formål at give de hjemløse mulighed for at skabe en kontakt til omverdenen og til personer uden for det hjemløsemiljø, de allerede kender.

Du kan læse mere om projektet her.