Fattigdom handler også om penge

Fattigdom handler også om penge

Det handler jo ikke om penge, er et synspunkt man kan støde på, når talen falder på fattigdom, og hvad der kan gøres ved den. – Det handler jo om den fattiges valg i livet. Det er da også rigtigt, at fattigdom handler om mere end blot kroner og øre – men det handler i den grad også om klingende mønt.

For dén, der er sulten, har det konkret betydning, om man har en 20’er på lommen eller ej. Når vejret er dårligt, så har det helt konkret betydning, om man kan købe sig til ly og læ eller ej. Men adgang til penge har ikke kun betydning for opfyldelse af et menneskes basale behov som mad, vand og læ.

Også muligheden for at ændre sin egen sociale og privatøkonomiske situation afhænger af økonomisk formåen. For den arbejdsløse der skal til jobsamtale, har det helt konkret betydning, om der er råd til en busbillet. Er der råd til at købe ind til en madpakke til en dag på farten mod jobsøgning? Er der råd til en ny trøje uden huller, så den jobsøgende kan tage sig præsentabel ud til samtalen?

Gennem generationer har man talt om Den Amerikanske Drøm, og idéen om, at enhver der udviser flid og ihærdighed kan skabe sig et godt liv uanset baggrund: Alle har lige muligheder for at arbejde sig op i samfundet gennem hårdt arbejde. Uanset hvor de kommer fra i samfundet, og uanset hvad deres forældre laver. Det handler altså ikke om penge. Ifølge denne idé så er det det enkeltes individs vilje, der er forudsætningen for social mobilitet.

Forskning fra University of Ottowa fra sidste år viste, at Den Amerikanske Drøm slet ikke lever i USA, men derimod i Danmark og Norge. Kort fortalt så er USA i følge den canadiske forskning det land, hvor det er sværest at arbejde sig op gennem samfundets lag, mens det er lettest i Danmark og Norge – skarpt forfulgt af Sverige og Finland.

Udover altså at have høj social mobilitet til fælles, så er de fire nordiske lande fælles om en høj grad af social lighed. Den høje lighed er bl.a. skabt ved at løfte de mindst ressourcestærke sociale lag, og sikre opfyldelse af de basale menneskelige behov for det store flertal. Vil vi som samfund fortsat skabe de bedste betingelser for, at borgerne kan skabe det liv de finder godt, så skal vi altså også i fremtiden sikre den høje grad af social lighed.

Jann Sjursen, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte, skriver i dette nummers klumme, om borgere der på grund af sociale reformer som kontanthjælpsreformen, bliver ”skubbet ud i endnu dybere fattigdom eller frustrationer over nye, hårdtslående regler”. Reformerne medvirker kort sagt til at mindske den lighed, der giver de bedste forudsætninger for, at den enkelte finder veje til at forandre sin livssituation.

Sjursen nævner også, at en vanskeligere hverdag er en kilde til frustration. En undersøgelse i det videnskabelige tidsskrift Science fra sidste år, viser at vi i gennemsnit frarøves 13 IQ-point, når vi har økonomiske bekymringer. Vi bruger så mange mentale kræfter på bekymringerne, at vores evne til at gøre noget ved årsagen til bekymringerne, bliver forringet.

Sjursen skriver videre, at det forventes at 17.500 unge på uddannelseshjælp skal leve af 5.857 kroner før skat. I modsætning til på SU, så kan man ikke tage studielån og arbejde ved siden af på uddannelseshjælp. Med ovenstående undersøgelse in mente, kunne man mene, at de unges muligheder for at følge en såkaldt ”Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse” bliver forringet, ved at bede dem leve for så lavt beløb, at det med stor sikkerhed bliver en kilde til bekymring og frustration. Sjursen peger da også på hjemløshed som en risiko for denne gruppe, og rejsekonsulent i SAND, René Nielsen, melder om et øget antal henvendelser fra unge på landets herberger.

Økonomisk formåen i både relative og absolutte tal, er afgørende for vores muligheder for at skabe et liv, vi finder meningsfuldt.