Halvandet år med stofindtagelsesrum i København – hvad synes brugerne egentlig?

Halvandet år med stofindtagelsesrum i København – hvad synes brugerne egentlig?

Stofindtagelsesrummet på Halmtorvets succes er hidtil næsten kun blevet målt på gevinsten for omgivelserne. Mændenes Hjem har spurgt brugerne, hvad de egentlig synes.

 

Jeg elsker det her sted. Ikke kun fordi der bliver ryddet op i gaderne, men også på grund af den menneskelige kontakt. Det føles som et lille hjem her. Vi har et virkeligt godt personale, der får mig til at føle mig som et menneske.

Stofindtagelsesrummet på Halmtorvet havde et års jubilæum den 2. oktober, og jubilæer er som bekendt en god anledning til at gøre status. I det forgangne år har der været talt og skrevet meget om gevinsterne ved stofindtagelsesrummet. Udover fokus på potentielt livreddende indgriben ved overdoseringer, så har fokus blandt andet været én af stofindtagelsesrummets interessentgrupper: Omgivelserne, i form af naboer, vesterbroere og københavnere i almindelighed. Gevinsterne for omgivelserne er bl.a. reduktionen i antallet af kanyler og andet stof-relateret affald, samt reduktionen af stofindtag i det offentlige rum, og deraf mindre uro i gadebilledet.

Disse gevinster for omgivelserne er både væsentlige og glædelige. Skal vi derimod vurdere, hvorfor brugerne vælger stofindtagelsesrummet, eller om andre mål, såsom en øget kontakt mellem det offentlige støttesystem og stofbrugerne, er nået, så mangler vi én anden væsentlig interessentgruppe: Brugerne selv.

Mændenes Hjem gennemførte derfor sidste år den første brugertilfredshedsundersøgelse i forhold til stofindtagelsesrummet på Halmtorvet på Vesterbro i København. Undersøgelsen bygger både på interview med brugerne, spørgeskemabesvarelse i venteværelset, og observationer af brugere der venter i kø til stofindtagelsesrummet. Brugerne er ikke altid de første som bliver spurgt, når vi skal vurdere kvaliteten af sociale- og sundhedsfaglige tilbud. Det vil vi gerne råde lidt bod på.

Hvem kommer i stofindtagelsesrummet og hvorfor?

Målgruppen for stofindtagelsesrummet er ifølge loven »stærkt afhængige misbrugere med et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer«. Brugerundersøgelsen viser, at brugerne har været stofbrugere i mange år, fra 5 til 37 år. Gennemsnittet ligger på 22 år. På den baggrund kan det konstateres, at målgruppen er nået, og at stofindtagelsesrummet ikke er et sted, hvor brugerne »debuterer«.

Brugernes egne »opgørelser« viser desuden, at stofindtagelsesrummet har haft succes med at flytte stofindtag væk fra gaden og ind i rummet. 52 pct. af brugernes indtag sker i dag i stofindtagelsesrummet, mens knap 22 pct. sker i det offentlige rum, og knap 22 pct. i eget hjem (ca. 30 pct. af brugerne er hjemløse). Dette svarer nogenlunde til det billede, som man har set andre steder i verden, når der åbnes stofindtagelsesrum. Stofindtagelsesrummet er med andre ord blevet brugernes foretrukne indtagsted i løbet af det forgangne år, og det må siges at være en succes.

Brugerne peger bl.a. på »sikkerheden« ved, at der er sundhedsfagligt personale tilknyttet rummet, i fald de skulle få det dårligt, eller komme til at tage en overdosis, som grunden til at de benytter stofindtagelsesrummet. Der er da også i over 100 tilfælde blevet grebet i forbindelse med overdoser.

Altovervejende tilfredshed

Brugerne siger selv, at stofindtagelsesrummet har betydet: Respekt og tolerance fra det omgivende samfund, en mere fast daglig rytme, tryghed, forbedret sundhed og hygiejne, social hjælp, nogen der lytter, og et sted hvor man kan være sig selv.

Hele 86 pct. af brugerne er overordnet fuldt eller nogenlunde tilfredse med stofindtagelsesrummet. Men hvad er så det særligt gode ved stofindtagelsesrummet?

Københavner-modellen: Rummelighed, karantænefrihed og øjenhøjde

Personalet i stofindtagelsesrummet er den absolutte topscorer i brugertilfredshedsundersøgelsen: knap 86 pct. af brugerne er fuldt tilfredse med personalet. Brugerne forklarer det selv ved, at de føler sig mødt i øjenhøjde, med respekt og åbenhed, samt at personalet er opmærksomt på brugernes behov, uden at brugerne skal henvende sig først. Personalet kan fx hjælpe med at henvise til et herberg.

En bruger udtaler ganske enkelt:

»Personalet får mig til at føle mig som et menneske«

Her er det værd at bemærke, at stofindtagelsesrummet efter ønske fra Mændenes Hjem er karantænefrit, for at gøre tærsklen for brugerne så lav som mulig, og sikre rummelighed, og for at sikre, at så mange som muligt har mulighed for at indtage deres stoffer i stofindtagelsesrummet.  Københavns Kommune har op til etableringen været modige nok til at imødekomme dette ønske for at skabe den øjenhøjde, som brugerne i undersøgelsen netop udtrykker så stor tilfredshed med.

Dermed adskiller stofindtagelsesrummet sig fra lignende tilbud andre steder i verden, hvor der fx er krav om legitimation, hvor brugerne modtages af personale i kitler, kan tildeles karantæne, og hvor stofindtaget foregår i glasbure. Det københavnske stofindtagelsesrum modtager med andre ord ikke brugerne som patienter. Derfor kan vi – med slet skjult stolthed – kalde denne tilgang til stofbrugerne for Københavner-modellen.

»Hvis de andre brugere bare kunne være lidt mere stille, og man ikke skulle vente så længe«

Selvom brugertilfredsheden er stor, så peger brugerne alligevel på områder, hvor de godt kunne ønske sig ændringer. Der er mindst tilfredshed blandt brugerne, når det handler om husordenen (23 pct. er utilfredse), indretningen af stofindtagelsesrummet (21 pct. utilfredse) og ventetiden i forhold til indtagspladserne (20 pct. er utilfredse). Men selv på disse punkter overstiger tilfredsheden altså utilfredsheden markant.

Forklaringen på den lavere grad af tilfredshed på disse områder handler i høj grad om den uro, der følger med, når der er kø og mange brugere på samme tid, og fordi brugerne som følge af stofindtagene er særligt følsomme overfor støj. Nogle brugere kunne godt tænke sig mere plads, bedre udluftning, mere afskærmning/intimitet og ro, samt en strengere husorden, der skrider ind overfor larmende brugere. Man er godt tilfredse med åbningstiden (kl. 8.30-23.30), men efterlyser flere end de nuværende 8 indtagspladser. Observationerne i stofindtagelsesrummet viser, at mellem 18 og 68 brugere om dagen må forlade stofindtagelsesrummet for at finde et andet sted, uden at have fået deres indtag.

En del af de forbedringer, brugerne ønsker, er i mellemtiden allerede blevet tænkt ind i forbindelse med åbningen af det nye permanente stofindtagelsesrum Skyen ved Mændenes Hjem i Lille Istedgade, som åbnede i august 2013 (efter færdiggørelsen af brugerundersøgelsen). Med sin beliggenhed meget tæt på stofindtagelsesrummet på Halmtorvet burde Skyen give mindre ventetid, ligesom Skyen også giver mulighed for at man kan ryge sine stoffer.

Kontakt og tillid, et stort, første skridt

Alt i alt så konkluderer undersøgelsen, at det ikke kun er omgivelserne til den åbne stofscene på Vesterbro, der oplever stofindtagelsesrummet som en positiv udvikling. Brugerne selv er helt overvejende glade for tilbuddet og føler sig mødt af en respekt og omsorg fra det omgivende samfund, der måske kan være et første skridt på vej ud af udsatheden.

Der er skabt kontakt og tillid til »systemet«, og det er stort.