"Jeg har aldrig tænkt, at jeg kunne blive hjemløs"

"Jeg har aldrig tænkt, at jeg kunne blive hjemløs"

Da Seriba Diarrassouba kom til Danmark som 29-årig var opskrivning på en venteliste til en bolig ikke en mulighed, han kendte til. Syv år senere stod han uden tag over hovedet og måtte flytte på herberg

Det startede rigtig godt. Efter kort tid i Danmark hos sin fætter i København, blev Seriba, der kommer fra Elfenbenskysten, gift og flyttede til Nordjylland. Men efter 3 år i det jyske var Seriba tilbage i København.

“Det var virkelig svært at få arbejde deroppe, og jeg fik kun forskelligt sæsonarbejde. Så en stor del af tiden havde jeg ikke noget at lave, og jeg var konstant på udkig efter arbejde. Jeg blev mere og mere frustreret, og det påvirkede vores forhold meget. Til sidst besluttede jeg at flytte,” fortæller Seriba.

“Jeg tog bare afsted uden at have et job eller et sted at bo, som en cowboy. Jeg følte mig overbevist om, at det ville være nemmere at få arbejde i København, og det med at få en lejlighed havde jeg slet ikke forestillet mig kunne være et problem.”

Er du studerende?
Et job som pædagogmedhjælper var i hus efter bare to uger. Sværere var det at finde en lejlighed, og Seriba boede rundt omkring hos venner og bekendte og hyggede sig meget godt. Men efter tre år med midlertidige ophold hos venner og bekendte gik det ikke længere. På det tidspunkt boede Seriba hos en ven i hans 2-værelses lejlighed, men lejligheden blev for lille, da vennen gerne ville flytte sammen med sin kæreste.

Seriba skrev sig op på venteliste til en bolig i omkring ti boligselskaber og spurgte folk, han mødte, om de kendte nogen, der kendte nogen, som skulle udleje en lejlighed eller et værelse. Og han holdt han øje med værelser i Den Blaa Avis. Uden held. Seriba var hjemløs. Noget han aldrig havde tænkt på, at han kunne blive.

“Problemet var, at når jeg ringede rundt på annoncer i avisen og præsenterede mig, var svaret, at de gerne ville have en studerende. Mit problem var nok også, at mit netværk i Danmark ikke var lige så stort, som hvis jeg var født og opvokset her,” forklarer Seriba. Og i boligselskaberne havde Seriba ikke været skrevet op længe nok til at komme i betragtning til en lejlighed.

“Gennem en bekendt fra Elfensbenskysten hørte jeg om Kollegiet på Gammel Køge Landevej. Han havde selv boet der og syntes, det var et fint sted. Mange blev lidt chokerede over, at jeg skulle bo der, fordi mange af beboerne har problemer fx. med alkohol,” husker Seriba.

“Jeg tog det ikke så tungt. Jeg er vokset op i et samfund, hvor folk er meget forskellige og har forskellige religioner. I starten var jeg da lidt chokeret, men man lærer jo hurtigt folk at kende, og så bliver det anderledes. Jeg følte mig godt tilpas.”

Seriba boede på Kollegiet i et år og tre måneder, før han fik sin egen lejlighed. Og så var det Seribas tur til indimellem at åbne døren for boligløse venner, for Seriba kender flere afrikanere, der har stået i samme situation.

I dag er han gift igen, arbejder som social- og sundhedsassistent, og har to små børn og en større dreng fra sit første ægteskab.