Kontanthjælpsreformen sender unge på overlevelseshjælp

Kontanthjælpsreformen sender unge på overlevelseshjælp

I disse uger er René Nielsen, sammen med SAND, på rundtur til landets herberger, hvor kontanthjælpsreformen kan mærkes. Tusinder af unge lever nu under den officielle fattigdomsgrænse.

René Nielsen er rejse- og udviklingskonsulent i SAND – de hjemløses landsorganisation. René er uddannet socialrådgiver, og arbejdede indtil årsskiftet med base på Kollegiet som støtteperson for hjemløse borgere, der skulle flytte i egen bolig. Magasinet Hjemløs fanger ham på telefonen i Haderslev. For tiden er René på en rundrejse – kaldet Tour de Boform – til hjemløseherberg i hele landet.

Kontanthjælpsreformen fylder meget i samtalerne ude omkring, fortæller René, og særligt situationen for de unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der fra årsskiftet i stedet modtager den nye uddannelsesydelse.

– Beboere og ledelser på alle herbergerne fortæller om et stigende antal unge, der kontakter dem for at få et værelse.

Unge på overlevelseshjælp
Ifølge René Nielsen er det svært at sige noget om det præcise antal nye unge hjemløse, bl.a. fordi der er forskelle fra kommune til kommune.

– I nogle kommuner betragter de kontanthjælpsreformen som en social begivenhed på linje med fx en skilsmisse. Når en social begivenhed indtræffer, så er man værdigt trængende. Så kan den unge få bevilget overlevelseshjælp, og derved få økonomisk støtte til livsnødvendige udgifter såsom mad og medicin. Derudover søger mange unge mennesker om husleje hjælp efter §81 a som forudsætter, at man er villig til at indgå administrative aftaler med kommunen. Man kan dog højst modtage huslejehjælp i seks måneder.

De unge der vurderes at være uddannelsesparate/aktivitetsparate modtager en ny uddannelsesydelse på 5.857 kr. før skat. Årsindkomsten på 70.284 kr. for en ung på uddannelsesydelse ligger således et godt stykke under Danmarks nye officielle fattigdomsgrænse, der er lagt ved 103.200 kr. i årlig indtægt.

– Jeg har i fællesskab med Missionen blandt Hjemløse været med til at lægge meget realistiske budgetter sammen med unge fra herberget RG60. Hvis vi regnede en husleje med hos en ung på uddannelsesydelse, samt de mest basale behov, så endte det med røde tal.

– Det hører så med til billedet, at unge på uddannelsesydelse – i modsætning til dem på SU – ikke må tage arbejde ved siden af, ikke kan tage studielån og ikke er berettiget til kollegieværelser. Samtidig er der jo stor mangel på billige lejligheder.

Bolig- og hjemløse
René Nielsen fortæller, at de unge kan inddeles i to grupper: De boligløse og de hjemløse. De boligløses problem er økonomi til at betale en husleje, mens de i øvrigt både har kompetencer og ressourcer til at begå sig. De boligløse holder sig fra herbergerne, da de ikke opfatter sig selv som hjemløse. Derfor er de svære at nå i det sociale arbejde, da de oftest undgår ”systemet” ved at sove på sofaer hos forskellige mennesker.

Det ser anderledes ud med de hjemløse unge:

– Gruppen af hjemløse unge er børn af tiden før kommunal forebyggelse. De har ofte psykiske problemstillinger, bl.a. ADHD, samt selvmedicinering og misbrug af stoffer eller hash. De er også børn af en individualiseret tid, hvor de har lært, at det er dit eget ansvar. Samtidig er hjemløshed stadig et tabu, så de lukker sig inde i sig selv og på deres værelser. Jeg hører ofte, at de ikke har et primært netværk af nær familie eller venner, som de kan få hjælp af.

Han fortæller videre, at der er regionale forskelle:

– Vilkårene er helt anderledes i udkantsdanmark- fx på landet i Jylland. Hvis du ikke har penge til en busbillet, så sidder du jo fast. Der er derfor en tendens til at de hjemløse i landområderne isolerer sig yderligere. Der er det måske lidt nemmere i de større byer, hvor der er flere muligheder for netværk og sociale berøringsflader.

En herbergsplads kan være sidste mulighed for den unge, men også her er det trængsel om pladserne:

– 50 pct. af sengepladserne i psykiatrien er jo nedlagt, og det har givet yderligere pres på herbergerne.

De unge bliver fanget
Formålet med uddannelsesydelsen er, at de unge – hvis de vurderes uddannelsesparate – skal tage en uddannelse. Ifølge Rene er mange unge pludselig blevet uddannelsesparate.

– I Randers Kommune steg antallet af uddannelsesparate med et trylleslag fra 20 til 80 pct. Pludselig er der markant flere uddannelsesparate mennesker i de fleste byer. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at man vurderes som uddannelsesparat, såfremt sagsbehandleren antager at vedkommende er i stand til at starte på et studie på normale vilkår inden for 3 måneder.

– Dette er i min optik helt urealistisk for mange unge, der er sofasovere eller på herberg, da hverdagen oftest er for omskiftelig og kaotisk til, at man kan fordybe sig i lektier og opgaver

Af lovteksten fremgår det, at de nye krav til de unge, skal ledsages af forskellige former for støtte under uddannelse:

– Der er flere gode takter i reformen, herunder ”den koordinerende sagsbehandler” og muligheden for af få en mentor. Desværre er det kun ca. 10 pct. af de midler der skal finansiere støtten til de unge, der er blevet afsat. Det bliver ved gode intentioner, men med fastholdelse af mange pligter.

–  Samtidig siger det sig selv, at uanset om du sover på sofaer hos venner eller på et herberg, så er der ikke den fornødne ro til at studere, fortæller han, og peger på at netop unge hjemløse, er den gruppe der har størst risiko for at opholde sig i længere tid på et herberg.

Det holder ikke, mener René Nielsen, der peger på at Folketinget må kigge på sin egen definition af fattigdom.

–  Man er ifølge statens definition fattig, hvis man har under et vist minimumsbeløb før skat over en periode på tre år. De her unge bliver sat til at leve for et endnu lavere beløb, og kan jo i princippet blive bedt om at starte forfra i et forløb, eller havne i et ressourceforløb på op til fem år. Så er de fanget i reformen. Fanget i de gode intentioner.