Selvejet skal udfordre det offentlige

Selvejet skal udfordre det offentlige

Københavns nye socialborgmester, Jesper Christensen, er ikke i tvivl: selvejende tilbud har både historisk og i dag, været en af drivkræfterne i udviklingen af velfærdssamfundet. Samarbejdet mellem kommune og selvejende skal løbende ajourføres.

 

– Det er jo ikke kommunen, der har opfundet fx børnehaver og herberg. Det var selvejende velfærdsentreprenører – ildsjæle med baggrund i bl.a. kirkelige organisationer og fonde, der så et behov for sociale tilbud. Deres velfærdsløsninger blev langt senere overtaget af det offentlige, der strukturererede tilbuddene og opstille rammebetingelser.

Hjemløs har sat Jesper Christensen, Københavns nye socialborgmester, i stævne til et interview på herberget Kollegiet Gl. Køge Landevej. Jesper Christensen har siddet i borgmesterstolen siden nytår, og interviewet skulle egentlig være foregået på Rådhuset. Borgmesteren ville dog gerne ud og besøge Kollegiet og snuse til sit nye ressortområde, så sådan blev det.

Emnet for interviewet er selveje, og som tidligere ansat gennem 20 år i en selvejende paraplyorganisation på det boligsociale område, så er Jesper Christensen hjemme i emnet.

– Vi skal have det sociale entreprenørskab tilbage. Det er en drivkraft i udviklingen af vores velfærd, som ikke må stoppe. Historisk har de selvejende været dem, der tidligt spottede behov for sociale tilbud.

– Tag fx stofindtagelsesrummene: Der blev konstateret et behov lokalt på Indre Vesterbro, og det behov afstedkom et privat initiativ i form af det mobile fixerum Fixelancen. Siden er det midlertidige stofindtagelsesrum på Halmtorvet og Skyen så kommet til, og begge drives privat af Mændenes Hjem, der har en driftsoverenskomst med kommunen.

– Denne evne til tidligt at se og handle på sociale behov, er en af fordelene ved selveje. De selvejende er professionelle ildsjæle, der puster os i nakken, og udfordrer det offentlige.

Rammerne skal tjekkes
Som det fremgår andetsteds i bladet, så er baggrunden for dette nummers tema om selveje, at en række selvejende organisationer på det sociale område har indledt en dialog med Socialforvaltningen om rammerne for samarbejdet mellem kommune og selveje.

Socialborgmesteren er enig i, at det giver god mening at granske rammerne for samarbejdet

– Vi skal se på det offentlige set-up, og se om vi kan gøre noget anderledes i samarbejdet med de selvejende aktører, herunder at se på rammerne i form af regler og fx krav til dokumentation. Der skal være en løbende ajourføring af samarbejdsrammerne.

– Virkeligheden forandres over tid, de sociale behov forandres, og derfor skal vi kunne være fleksible. Vi skal kort sagt have et nutidigt set-up, hvor vi definerer hvad der ligger fast, og hvor der er metodefrihed og frihed til udvikling. Hvis de selvejende institutioner kun varetager drift, så kan de jo lige så godt være kommunale. Det er ved at kombinere drift og udvikling, at de selvejende har spillet den store rolle de har. Det er dér, selvejet har den stærkeste værdi for samfundet.

Social innovation og engagement
Det er jo ikke en overraskelse, at Missionen blandt Hjemløse, som selvejende organisation, ser selvejet som en god ting. Socialborgmesteren mener da også først, der kan opstå problemer hvis ledelse eller samarbejde løber af sporet.

– Der kan selvfølgelig opstå problemer hvis parterne skubber sig væk fra hinanden, eller hvis de selvejende glemmer at være selvkritiske. Det er også klart, at ledelsen af en selvejende institution kan løbe af sporet, og at der den vej kan opstår problemer. Ellers vil jeg mene, at den største trussel for et selvejende tilbud er, at organisationen stivner, og at en selvejende institution udvikler sig til blot at være driftsherre. For så kan kommunen, som sagt, lige så godt overtage driften.

København er og skal være en mangfoldig by, og Jesper Christensen ser en vigtig opgave i at integrere de udsatte borgere i byen. Det kræver bl.a. at institutioner og tilbud åbner sig mere mod resten af byen, mener han, og peger på lokalt selveje som drivkraft i etableringen af fx byhaver, biavl eller de såkaldte skæve boliger, der er en særlig boform til borgere, der ikke trives eller fungerer i konventionelle boliger.

– Det er den sociale innovation og engagementet, der er selvejets styrke, og det skal vi som kommune skabe plads til, siger socialborgmesteren.