Fordomme om hjemløse

Foto: Brian Berg

Fordomme om hjemløse

Er man selv skyld i sin hjemløshed? Kan man være hjemløs, selvom man har fast bopæl? Og er alle hjemløse øldrikkende landevejsriddere?

Hos WeShelter får vi mange henvendelser fra mennesker, som gerne vil vide mere om hjemløse. Mange gange beror henvendelserne på en række fordomme, om hvem de hjemløse egentlig er, og hvordan deres situation ser ud. Vi har sat os for at kaste lys over disse fordomme om hjemløshed, og undersøge hvilken grad af troværdighed, der ligger bag.

Derfor har vi præsenteret Peder, beboer på herberget Kollegiet Gl. Køge Landevej gennem 14 år, for en række fordomme, for at høre hvordan han opfatter hjemløshed. Læs Peders svar her:

Fordom nr. 1: Man er kun hjemløs, hvis man bor på gaden.

Vil du betegne dig selv som hjemløs, selvom du har boet på herberg i over 14 år?
Ja, det vil jeg sådan set godt. Man kan være hjemløs, selvom man bor på et herberg, i den forstand, at det har noget med penge og forbrug at gøre. Som hjemløs har du ikke råd til at bo ude i det normale liv med et normalt forbrug.

Jeg har hørt den før: ”Du er i realiteten ikke hjemløs – du har et værelse og kan lukke døren efter dig.” Men sagen er, at der findes to-tre grupper af hjemløse; dem der selv vælger at være hjemløse, dem der grundet omstændigheder er blevet det, og så de udenlandske hjemløse. Herunder er der så dem der bor på gaden, og dem der ikke har ret mange penge, men lige akkurat har råd til at bo et sted som her.

Nogen bliver fra Kollegiet hjulpet ud i egen bolig, og så er der dem, som mig, der ville blive bange for det. Jeg ville simpelthen gå til grunde. Her på Kollegiet har vi et socialt sikkerhedsnet og et personale, der er nærværende. Jeg har ikke valgt det selv, men man troede man havde penge, og det havde man ikke. I dag har jeg vænnet mig til at være her, og jeg har det godt her.

Fordom nr. 2: Hjemløse er blevet tabt af systemet.

Får hjemløse hjælp af staten?
Jeg er på bistand, så jeg får små 8000 om måneden. Og derudaf skal alle de faste udgifter betales. Hurtigt er der altså ikke mange penge tilbage. Du skal have en fast adresse for at få bistand, men jeg ved dog ikke, hvor meget de får, dem der bor på gaden. Jeg har personligt omkring en 75-80 kr. til rådighed om dagen. En pakke smøger koster jo 40 kr., og så er der ikke meget tilbage… Ja vi er jo ikke ligefrem rigmænd. Det ville være synd at sige.

Fordom nr. 3: Hjemløse er for dovne til at arbejde.

Velfærdssystemet i Danmark skaber et socialt sikkerhedsnet for alle danskere. Er hjemløse bare for dovne til at gide arbejde?
Den tror jeg ikke helt på. Jeg kender mange, der er helt vilde med at søge job. Men der er eksempler på, at når arbejdsgiverne får viden om, hvor de bor, ja, så bliver der lukket ned. Det har jeg hørt. Jeg har selv nogle småskavanker, så jeg er ikke længere på arbejdsmarkedet, og har derfor ikke selv oplevet det.

Desuden er der mange, der bor her, som er førtidspensionister, så de har ikke været på arbejdsmarkedet i mange år. Jeg tror ikke, det er fordi de ikke har villet det, men de har måske papir på, at der er en række ting de ikke kan gøre, selvom de måske godt vil. Det skyldes simpelthen omstændighederne. Og så fylder misbrug, af den ene og den anden slags, meget.

Fordom nr. 4: Alle hjemløse har et misbrug.

Går hjemløshed og misbrug altid hånd i hånd?
Det er jeg faktisk lidt i tvivl om. Der er nogen, der ikke har et misbrug, fordi de, rent helbredsmæssigt, har fået besked på, at de ikke må. Men jeg tror næsten ikke, du kan møde nogen her eller andre steder, der ikke er på et eller andet. Det går dog nok lidt op og ned.

Til gengæld har jeg ikke været udsat for, at der nogen, der bliver set ned på, fordi de ikke ryger og ikke drikker. De er stadig med i de ting der foregår, såsom fællesrengøring mv. De passer sig selv, blandt andet mig. Jeg sidder her inde på mit værelse og hygger mig, og andre sidder ude i køkkenet. Der er ikke nogen, der bliver sat i bås. Det har jeg i hvert fald ikke fornemmelsen af.

Fordom nr. 5: Hjemløse har ingen familie og venner.

Mange mennesker har deres familie og venner til at hjælpe sig, hvis det går skævt i livet. Er hjemløshed lig med ensomhed?
Altså, her på Kollegiet er der meget sammenhold – der er altid nogen, der holder et eller andet, enten ude i køkkenet, hvor man f.eks. sidder og rafler, eller på et af værelserne. Der er ikke nogen, der bliver holdt ude, for du bestemmer sådan set selv, om du vil se fjernsyn, høre radio, læse en bog eller være sammen med andre.

Jeg mistede mine forældre, da jeg var tyve. De blev desværre slået ihjel i en trafikulykke. Så jeg blev lidt hærdet, eller rettere sagt, jeg blev sur på samfundet, for det var uretfærdigt. Jeg fandt en pige, og vi blev gift, det gik så i stykker og derefter startede hele turen. Jeg fandt en ny pige, og det gik også galt. Så jeg havde kun mit arbejde, jeg er enebarn og har ikke noget familie. Til sidst var det altså kun undertegnede. Jeg tror lidt, at det hører sammen; så har du lige pludselig ikke nogen. Og vennerne var flyttet, og så er du alene.

Så på en eller anden måde tror jeg godt, der kan være en sammenhæng – at det er pga. at der sker nogle, også økonomiske, ting. Det har betydning. Man mister sit sikkerhedsnet. Der er nogen, der bor herude, der stadig har forældre eller søskende, men det er ikke mange. Vi er mange, der er mere eller mindre alene. Jo, vi har venner og bekendte, det kan man altid få. Men det er så den mere overfladiske del af det. Det er jo ikke familie, og ikke sådan helt nære venner, du kan betro dig til – de er sværere at samle.