fbpx

Besøgsven på Bispebjerg Hospital

Har du plads til et ekstra venskab? Bliv besøgsven for en indlagt, som har få eller ingen nære relationer.

Mange hjemløse og udsatte står uden socialt netværk, der kan støtte dem under en indlæggelse eller behandling. Ensomheden kan have negativ indvirkning på behandlingsforløbet, recovery og øger risikoen for tilbagefald.

Et venskab i en betydningsfuld tid
I rollen som besøgsven for en indlagt på Bispebjerg Hospital, bliver du et positivt holdepunkt i en svær tid. Du er med til at øge den indlagtes livskvalitet gennem gode snakke, oplevelser og ture i området.

Du bliver klædt godt på af fagkompetente medarbejder før jeres første møde, så du føler dig rustet til at varetage relationen og dialogen.

Frivillighed i WeShelter
I WeShelter har vi lang erfaring med at inddrage frivillige i det sociale arbejde. Vores forskellige frivillige indsatser involverer hjemløse og udsatte, og arbejdet sigter mod at genetablere broen til samfundet og fællesskabet.

Vi arbejder for at bekæmpe ensomhed og psykisk mistrivsel gennem positive fællesskaber, og giver social støtte og rådgivning med afsæt i handlekraft, håb og selvbestemmelse.

Der er mere end 200 frivillige engageret i WeShelters forskellige tilbud og aktiviteter, som alle spiller en afgørende rolle i arbejdet med hjemløse og socialt udsatte i Danmark.