Ungeherberget Sporsløjfen (Tidl. Herberget RG60) søger vikar

Ungeherberget Sporsløjfen (Tidl. Herberget RG60) søger vikar

Vil du hjælpe hjemløse unge videre i livet?

Ungeherberget Sporsløjfen søger ny timelønnet vikar, der kan arbejde i tidsrummet 23.30-07.30, samt arbejde i dag og aftentimerne. Vi har ledige arbejdstider i juli, august og september 2022, så du skal kunne begynde med kort varsel.

Ungeherberget Sporsløjfen er et § 110-tilbud med plads til 24 unge hjemløse i aldersgruppen 18-30 år. Ungeherberget Sporsløjfen er en del af WeShelter og er placeret på Østerbro i København. Vi har driftsoverenskomst med Københavns Kommune.

Vores målgruppe er hjemløse unge, der kan have problemstillinger i form af misbrug, psykiske lidelser, dårlig økonomi, kriminalitet, manglende kontakt til det etablerede system og socialt netværk.

Vi søger en timelønnet vikar uden fast timetal.

Vores forventninger til dig er, at du:

  • er en moden person, som har lyst til, at arbejde med målgruppen
  • der kræves ingen bestemt uddannelsesmæssig baggrund
  • du kan f.eks. være studerende
  • er en stabil kollega, samt en fagligt og personligt afklaret person
  • kan arbejde selvstændigt og har gode samarbejdsevner
  • har IT kundskaber på brugerniveau

I arbejdet vil der løbende være mindre, praktiske opgaver i huset og i forhold til beboerne.

Vi arbejder med en kultur, hvor vi gerne vil skabe stor selvstændighed, frihed og deltagelse. Vi vil gerne inspireres med nye idéer og udfordres på dem, vi allerede har. I vores arbejde er det væsentligt, at der er fokus på det hele menneske.

Kort ansøgning og CV sendes elektronisk til: info@rg60.dk snarest muligt – Vi ansætter løbende vikarer.

Ønsker du yderligere information: Kontakt forstander Thommi Nielsen på telefon 42 49 60 65 eller mail: thommi@rg60.dk. Læs mere om Ungeherberget Sporsløjfen på www.rg60.dk.