Gartneri Offside

Gartneri Offside

Offside er et aktivitets- og samværstilbud der drives i samarbejde mellem WeShelter og Københavns Kommune. Offside et udendørs-tilbud, alle aktiviteter foregår i det fri eller i de drivhuse som er i vores haver.

Offside har eksisteret i ca 30 år, og består af en række aktiviteter, hvoraf de fleste er samlet ved Bispebjerg Hospital. I alle årene har dyrkning af grønsager, frugt og blomster været en væsentlig del af Offsides særpræg.  Vi  har flere haveafdelinger i tilknytning til hospitalets store grønne park mellem Ebba Lunds Vej og Ester Ammundsens Vej.

Haverne ved Bispebjerg Hospital har åben mandag – torsdag kl.10 – 15. Du kan møde op til en kop kaffe og en snak og eventuelt give en hånd med i haverne, hvis du ønsker. Efteråret er fuld af forskellige workshops og rundvisninger i vores haver ved Bispebjerg Hospital, se programmet her

 

Den Sociale Blomsterhave

Adresse: Parken mellem Ebba Lunds Vej og Nielsine Nielsens Vej på Bispebjerg Hospital.

I Den Sociale Blomsterhave dyrkes afskæringblomster, hvoraf der bindes buketter til Bispebjerg Hospitals fællesstuer for patienter. Man kan være frivillig i haven, og ambitionen er at skabe et meningsfuldt fællesskab, hvor man kan føle sig velkommen uanset udgangspunkt under mottoet: ”Her må det godt gå langsomt”. Ved det runde væksthus tager vi imod nye besøgende, og gæster til workshops og rundvisninger m.v.

 

For information om blomsterhaven kontakt: Gerda Grønbæk på tlf 2115 0603 mail: gg@weshelter.dk 
Du kan også finde den ”Den Sociale Blomsterhave” på  facebook og Instagram

Drysseriet

Drysseriet er en del af vores havebrug på Bispebjerg Hospital. I Drysseriet fremstiller vi  krydderurter, der drysses på maden  i hospitalets patientkøkken. Krydder-urterne dyrkes i kompost, som vi fremstiller af køkken-skrald fra patientkøkkenet.

Haverne er bemandet mandag- torsdag kl. 9 til 15, men blomsterhaven er altid åben for patienter, pårørende og personale på Bispebjerg sygehus.

 

 

Bygartneri Gammel Køge Landevej 137

Offside driver et bygartneri i haven bag Herberget Kollegiet Gl. Køge Landevej. Her produceres grønt til Kollegiets køkken. Gartneriet har åbent  Torsdag fra kl. 9 til 15.

Kontakt Lars hvis du vil høre mere om gartneriet

Mobil 2134 2095 mail Lj@gmail.com

 

 

 

 

 

 

 


Andre projekter