Ingen kommer gennem livet uden at møde ensomheden. For mange vil det være et kort bekendtskab, men for en voksende andel af unge og ældre bider ensomheden sig fast.
De seneste tal fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2023 viser, at 27% af alle mænd og 34% alle kvinder føler sig ensomme. Det er en fordobling på 20 år, og stigningen er størst blandt unge mellem 18-25 år og ældre over 75 år. Forekomsten af ensomhed ses især blandt unge kvinder, hjemløse, mennesker der bor alene eller står udenfor arbejdsmarkedet.
Mary Fonden har med deres befolkningsundersøgelse ’Ensomhed i Danmark’ fra juni 2024 sat endnu en tyk streg under ensomhedsproblemet. Den viser bl.a., at det nu er flere end hver femte unge voksne mellem 24-34 år, som føler sig svært ensomme.
Hvorfor bliver vi ensomme, hvad har det af konsekvenser, og hvad er det bedste modsvar til ensomheden? Det og meget andet forsker Julie Christensen i på Syddansk Universitet.
Ensomheden bor i os alle
Ifølge Julie Christensen er ensomhed en naturlig del af livet, og noget vi alle oplever. Men hvornår og hvorfor føler vi os ensomme?
“Altså, vi kan alle føle os ensomme. Og ensomhed er helt almindelig grundfølelse for mennesket, ligesom vi også kan være kede af det eller glade. Ensomhed er en del af vores følelsesmæssige repertoire, og derfor er det ikke farligt at føle sig ensom fra tid til anden,” forklarer Julie Christensen og fortsætter:
“Men dér hvor vi bliver særlige sårbare er, når vi står i livets overgange. F.eks. overgangen fra barn til teenager, eller overgangen fra et langt arbejdsliv til pensionslivet. I livets overgange skal vi finde vores identitet på ny – og undersøgelser viser, at vi i disse overgange føler os ekstra ensomme.”
Når livet vælter
Udover at ensomhedsfølelsen følger os i livets overgange, så er det særligt i forbindelse med brud i et menneskes livsbane, at ensomhedsfølelsen kan blive en konstant og langvarig følgesvend i livet.
“Brud i menneskers livsbane kan ske på mange måder. F.eks. hvis vi bliver skilt, mister vores arbejde, bliver alvorlige syge, fysisk eller psykisk, oplever dødsfald eller sygdom. Så oplever vi at vores sociale fundament ændres eller forrykkes,” forklarer Julie Christensen og fortsætter:
”Vi ved også, at langvarig ensomhed præger din måde at gå til andre mennesker på. Mennesker, som i lang tid har kæmpet med ensomhed, kan simpelthen have sværere ved at indgå i sociale relationer med andre og have svært ved at tage kontakt til andre. Og det er lige præcis dét som gør, at ensomheden bliver selvforstærkende,” forklarer Julie Christensen.
De sidste mange år – men særligt de sidste ti år har forskere undersøgt, hvordan langvarig ensomhed påvirker menneskers mentale og fysiske sundhed. Og ifølge Julie Christensen er det en kompleks sammenhæng af problemer, som ligger til grund for de alvorlige konsekvenser.
“Vi ved, at ensomhed ofte sameksisterer blandt mennesker, som også har en depression, angst eller en psykisk sygdom. Så det er, når langvarig ensomhed går hånd i hånd med anden mistrivsel, at det får alvorlige konsekvenser for menneskers psykiske sundhed på den lange bane,” forklarer Julie og uddyber:
“Omvendt ved vi også, at ensomhed øger risikoen for psykisk mistrivsel, da du lettere kan udvikle en depression eller bliver mere stresset, når du føler dig ensom i længere tid.”
Ifølge Julie Christensen tegner det samme billede sig, når vi ser på, hvilke konsekvenser langvarig ensomhed har for det fysiske helbred.
Julie Christiansen, psykolog og forsker i ensomhed ved Syddansk Universitet og DEFACTUM, Forsknings- og konsulenthus for social, sundhed og arbejdsmarked.
“Ser vi på hvilke konsekvenser langvarig ensomhed har for menneskers fysiske sundhed, så viser forskning, at varig ensomhed kan have betydning for vores fysiske helbred f.eks. kroniske sygdomme. Men omvendt kan ensomhed også opstå, hvis du får en livstruende sygdom, som f.eks. forhindrer dig i at deltage i familiearrangementer eller gå på arbejde,” fortæller Julie Christensen.
Løsningen ligger i relationerne
Men hvordan forebygger vi og bryder vi den langvarige ensomhed? Det kræver ifølge Julie Christensen, at vi åbner fællesskaber op, men samtidig også skaber særlige tiltag for de allermest ensomme grupper, som ikke selv søger fællesskabet.
“Hvis vi for alvor skal gøre noget ved ensomhed, så kræver det, at vi gør fællesskaber lettere tilgængelige i vores samfund – både i lokalsamfundet, men også på et nationalt niveau. I disse år er der et stort fokus på, hvordan vi fra et samfundsmæssigt perspektiv og med strukturelle ændringer og tilføjelser kan være med til støtte op om, at mennesker lettere kan tage del i fællesskaber. Det kan f.eks. handle om det bebyggede miljø – f.eks. hvordan man sikrer, at busserne kører i udkantsområder, så folk kan komme frem til de sociale tilbud i deres by. Eller at bygge byer og områder, som understøtter, at vi mødes i fællesskabet og ikke bare går forbi hinanden,” forklarer Julie Christensen.
Men vil vi hjælpe særlige sårbare grupper, som f.eks. hjemløse og udsatte mennesker, ud af langvarig ensomhed, så er det ifølge Julie Christensen ikke nok bare at gøre fællesskaberne i samfundet lettere tilgængelige.
“Det er jo i relationerne til andre mennesker, at løsningen ligger. Men for mennesker, som har siddet alene bag en lukket dør i mange år, så er det ikke nok, at du kan tage en bus til det sociale tilbud i din by. Du har brug for, at der er et menneske, som tager din hånd og viser dig, hvordan du indgår i sociale relationer og tager del i fællesskabet,” forklarer Julie Christensen.
Tal om ensomhed
Skal vi løse det voksende ensomhedsproblem i samfundet, så mener Julie Christensen også, at det kræver en sammenhængende indsats på tværs af mange aktører.
“Ensomhed er en vanskelig opgave at løse. Og det er ikke noget en enkelt organisation kan stå alene med. Det er en fælles opgave, og en opgave der skal løses på flere niveauer – også politisk,” understreger Julie Christensen.
Og så har Julie Christensen en fælles opfordring til alle:
“Som sagt vil de fleste af os opleve at føle os ensomme fra tid til anden i vores liv. Men det er de færreste, som taler med andre om, hvorfor eller hvornår vi føler os ensomme. Det skal vi turde. For i fællesskab kan vi skabe en samtale om, at ensomhed er en normal følelse, hvilket kan gøre det nemmere for mennesker, som kæmper med langvarig ensomhed at åbne sig op og ikke føle sig alene med ensomhedsfølelsen.“
Ensomhed i Danmark
- 12 % af danskerne føler sig svært ensomme
- 17 % af de 16-24-årige føler sig svært ensomme
- 22 % af de 25-34-årige føler sig svært ensomme
- 6 % af de 55-64-årige føler sig svært ensomme
- 73 % af de 16-19-årige oplever ensomhed, uanset om de er alene eller sammen med andre
- 55 % af de 16-19-årige angiver skole- og uddannelsesskift har været medvirkende til deres følelse af ensomhed
- 36 % af danskerne mener, at det er den ensomme selv, der bærer det primære ansvar for at komme ud af ensomheden
Kilde: Befolkningsundersøgelsen ‘Ensomhed i Danmark’, Mary Fonden – H. M. Dronning Marys Fond, juni 2024.