Pegasus

Pegasus

Værestedsområdet Sydvest består af det socialpsykiatriske aktivtitets- og samværssted Pegasus samt aktivitetsklubben De aktive Rødder.

Pegasus
Pegasus er et socialpsykiatrisk aktivitets- og samværssted. På Pegasus er der plads til alle, og vi har fokus på omsorg, livsmestring og netværksskabelse. Formålet er – under trygge rammer – at skabe selvværd og aktivitets-lyst hos de mennesker, der bruger tilbuddet. Man kan deltage i forskellige aktiviteter, såsom for eksempel læseklub, filmklub, madklub, yoga, kreativ-gruppe og ture ud af huset, og der er en computer til rådighed. Der er også mulighed for at spille bordtennis og bordfodbold samt deltage i turneringer med andre væresteder. Derudover kan man modtage NADA (øreakupunktur).

Pegasus er indrettet som en hyggelig café med aktivitetslokaler, og på hverdage kan man kl. 12 købe et godt og veltillavet varmt måltid mad. Man er også altid velkommen til bare at komme forbi og nyde en gratis kop kaffe eller te og læse avisen. Alt er i et plan og er handicapvenligt.

Hvis man har brug for støtte, hjælp eller sparring i forhold til konkrete problemstillinger, kan man altid få en snak med en af medarbejderne. Hvis vi ikke kan hjælpe, bestræber vi os på at henvise til andre, der kan. Hvis der er behov for det, går vi – i særlige tilfælde og efter aftale – også med til eksempelvis samtaler hos Jobcenter, læge eller andre instanser.

Kontakt
Enghavevej 110, st.
2450 København SV
Telefon: 22 89 06 09
Fax: 3321 9817
mail: pegasus@weshelter.dk

Åbningstider
Mandag:10-15
Tirsdag:10-15
Onsdag: Madklub kl. 17
Torsdag:10-15
Fredag:10-15
Lørdag og søndag lukket

 

De Aktive Rødder
De Aktive Rødder er en aktivitetsklub med tilknytning til Mozarts Plads i Kgs. Enghave i Københavns Sydvestkvarter, der har til formål at skabe aktiviteter for medlemmerne, som er med til at styrke deres sammenhold og give hverdagen variation. De Aktive Rødder er en aktivitetsklub med tilknytning til Mozarts Plads i Kgs. Enghave i Københavns Sydvestkvarter, der har til formål at skabe aktiviteter for medlemmerne, som er med til at styrke deres sammenhold og give hverdagen variation.

De Aktive Rødder afvikler årligt mange aktiviteter for medlemmerne som spænder fra bowling, fisketur, skovtur, biografture, fællesspisning, sportsaktiviteter til ferieture i Danmark. Dertil hjælper aktivitetsklubben også aktivt til ved bydelsfesten i lokalområdet, samt ved forskellige arrangementer.

 

 


Andre projekter