Frivillighed har altid været en grundsten i WeShelters arbejde, og de senere år er udviklingen gået stærkt, så i dag rummer WeShelter både nye samarbejder uden for organisationens sociale institutioner og helt nye grupper af frivillige. Det skyldes, ifølge projektleder Lise Larsen, til dels WeShelters tilgang til frivillighed:
»Vi arbejder professionelt med frivillige og efter en måske lidt gammeldags model, hvor vi kræver, at folk stiller op til uddannelse, så de forstår deres rolle. Det er en model, der tager tid, men frivillighed er ikke et quick-fix, men en måde at bygge bro til samfundet for vores borgere. Og det stiller krav til den frivillige«.
Derfor vurderes alle frivillige tiltag også ud fra den langsigtede værdi, de kan tilføre, og de tilrettelægges i tæt samarbejde med de tilbud, der lægger hus og borgere til det frivillige arbejde.
»Vores kerneopgave i WeShelters frivilligindsats er, at definere, om det giver mening at inddrage frivillige i en specifik opgave, eller om der er tale om en opgave, som skal løses af en lønnet medarbejder eller klares af borgeren selv. Derfor arbejder vi også tæt sammen med personalerne på vores sociale tilbud. Vi oplever, at det kan være et stort skridt at involvere frivillige i det daglige arbejde, så en stor del af vores opgave er at holde en løbende dialog om samarbejdet. Om, hvordan de frivillige kræfter bedst muligt kan spille sammen med den pædagogiske indsats«.
Ingen hurtige løsninger
Hos WeShelter er det frivillige arbejde altså en ekstra dimension, der kan støtte op om arbejdet for at hjælpe borgere videre i livet. Og kriteriet om et langsitet formål med frivilligheden og borgeren i fokus er altafgørende for, om et projekt bliver sat i gang:
»Det vigtigste for os er, at vi ikke lader os rive med. Vores indsats skal hjælpe mennesker videre i deres liv, og så skal vi ikke løbe efter hurtige løsninger, som f.eks. nu-og-her servicetilbud«.
Af samme grund understreger Lise Larsen vigtigheden i at forstå, hvad det kræver at involvere frivillige. Det er ikke en genvej til at spare penge, og det er heller ikke en genvej til at få løst opgaver, der ellers ikke ville være økonomi i.
»Det kræver noget at arbejde med frivillige, hvis man vil skabe projekter, der giver mening. Det gælder alt lige fra udformningen af et projekt, samarbejdet med personale, til rekruttering og fastholdelse. Det kræver, at man i de forskellige tilbud er villig til at investere tid og ressourcer. Til gengæld kan man så også tilføre det sociale arbejde en unik dimension«.
En ny måde at tænke frivillighed på
I dag er langt de fleste frivillige ressourcestærke mennesker, og forskningen peger på, at frivilligmiljøer er endnu et område, hvor socialt udsatte føler, de står uden for fællesskabet. Derfor ønsker WeShelter at skabe nye frivilligfællesskaber, som rummer folk med mange forskellige baggrunde, og derfor arbejdes der også med frivillige på nye måder:
»Eksempelvis i vores peer-projekt, hvor tidligere hjemløse er frivillige, og gør en indsats for nuværende hjemløse. Følelsen af at bidrage og skabe værdi for andre er med til at styrke troen på egne evner og ressourcer – uanset hvilken baggrund, du har«, fortæller Lise Larsen.
Nye samarbejder
Seneste gren på stammen hos Frivilligindsatsen er nye frivillige samarbejder uden for WeShelters sociale tilbud. Gennem det seneste årti har WeShelter udviklet en unik forståelse for, hvordan frivillige kan indgå i arbejdet med hjemløse og socialt udsatte.
Den viden skal nu bruges uden for organisationen, hvor blandt andet en bevilling fra Københavns Kommune betyder, at WeShelter har fået mulighed for at udvide den frivillige indsats for at forebygge og afhjælpe ensomhed til borgere i egen bolig i forskellige dele af København.
»Vi ved jo, at en forebyggende indsats kan afhjælpe hjemløshed. Derfor giver det rigtig god mening, at vores frivillige kan være med til at fange borgerne, mens de stadig har tag over hovedet«.
Og det er netop den type samarbejde Lise Larsen regner med, at WeShelter skal skabe flere af fremover:
»Vi går efter samskabelse. Derfor foregår vores arbejde i tæt samarbejde med de aktører, der allerede findes i området. Fra misbrugscentre og helhedsplaner til støttekontaktpersoner omkring den enkelte borger. Omvendt håber vi på, at eksempelvis kommunerne har øje for, hvad vi kan tilbyde, så de ikke selv behøver at opfinde den dybe tallerken, når vi har ekspertisen til at inddrage frivillige«.