fbpx
WeShelter modtager støtte fra Vellivs Foreningens Akutpulje

WeShelter modtager støtte fra Vellivs Foreningens Akutpulje

WeShelter har modtaget Støtte fra Velliv Foreningens Akutpulje til styrkelse af vores arbejde blandt hjemløse, udsatte og sårbare.

Den 7. maj 2020

WeShelter har fået støtte Velliv Foreningens Akutpulje til tre projekter, som på hver deres måde sikrer, at vi kan fortsætte og udvikle vores frivillige sociale arbejde  i lyset af Coronakrisen:

Undersøgelse af værestedbrugeres mentale sundhed under krisen (49.856 Kr)
En systematisk dataindsamling skal give viden om, hvordan Corona-pandemien  har påvirket den mentale tilstand for brugerne af vores væresteder, når man ikke længere kan være en del af det livgivende fællesskab i værestedet. Støtten skal også gå til at udforske, hvordan vi kan skabe fællesskaber i en tid med afstand.

Spisefællesskaber i naturens for hjemløse unge (30.128 Kr)
Takket være støtte til bl.a. tæpper og grilludstyr, kan vi nu rykke de fællesspisninger i vores madklub for unge hjemløse ud under åben himmel. Både de unge og de frivillige tripper efter at ses igen, derfor falder støtten på meget tørt sted.

Sikring af WeShelters frivillige indsats i forlængelse af Covid-19 (49.908 Kr)
Det har høj prioritet for os, at nye frivillige er klædt godt på til arbejdet. Derfor en stor glæde, at vi har fået støtte til at udvikle webinarer og rekruttere flere frivillige.

Det gør en stor forskel for vores arbejde  for hjemløse, udsatte og sårbare, at vi nu får bedre mulighed for at gennemføre online undervisning, opnå ny viden om målgruppens mentale sundhed og ikke mindst omstille vores spisefællesskaber til at finde sted under åben himmel. Vi glæder os til at komme igang og dele erfaringer, viden og læring.