fbpx
Historisk tidslinje

Napoleon Bang - manden der lagde grundstenen til WeShelter

Historisk tidslinje

Tag med på en rejse gennem WeShelters historie.

Faldne mænd, flyvende heste og grønne fællesskaber i 130 år

Grundstenen bliver lagt
Grundstenen bliver lagt

Napoleon Bang holder første møde for hjemløse mænd i missionshuset Bethesda den 25. oktober 1893.

Faldne Mænds Redning oprettes

Møderne for hjemløse mænd har vokset sig store, og flere frivillige er blevet en del af arbejdet. Derfor samles arbejdet officielt i den nystiftede organisation Faldne Mænds Redning.

Navneskift og forankring i Indre Mission

Organisationen skifter navn til Missionen blandt Hjemløse Mænd i København og tilslutter sig Indre Mission i København i 1902.

Arbejde til hjemløse og første herberg
Arbejde til hjemløse og første herberg

I et baghus i Krystalgade 24 får mænd i hjemløshed mulighed for at komme i beskæftigelse i et sorteringsværksted for klude og affald. Samme år oprettes organisationens første redningshjem/herberg for syv personer i en lejlighed på Skt. Peders Stræde.

Mændenes Hjem åbner
Mændenes Hjem åbner

Ejendommen Eskildsgade 17 på Vesterbro købes i 1909, omdannes til herberg og indvies under navnet Mændenes Hjem. Alle organisationens aktiviteter samles på adressen.

Svineavl og hønseri i Vigerslev
Vigerslev Vang

En gård i Vigerslev købes og indrettes til svineavl og hønseri. Flere hjemløse mænd kommer i beskæftigelse på gården.

Hotel Nebo åbner
Hotel Nebo åbner

Missionshotellet Nebo, i dag City Hotel Nebo, oprettes på Vesterbro. Hotellet har lige siden givet et del af sit overskud til WeShelters arbejde for hjemløse og udsatte. Fotoet viser opførelsen af Københavns Hovedbanegård i 1911 samt Istedgade 6, hvor City Hotel Nebo ligger.

Mændenes Hjem udvider
Mændenes Hjem udvider

Naboejendommen til Mændenes Hjem, Eskildsgade 19-21 købes. Ejendommen omdannes fra beværtning til spisehus for hjemløse mænd, og der indrettes senere herbergspladser i baghuset.

Endnu en gård købes

En gård i Hvidovre købes, der både huser svineavl, hønseri og gartneri.

50 år for hjemløse og udsatte
50 år for hjemløse og udsatte

Organisationen fejrer sit 50-års jubilæum.

Mændenes Hjem flytter adresse
Mændenes Hjem flytter adresse

Mændenes Hjem ”flytter” fra Eskildsgade til Lille Istedgade 2. Her hører Mændenes Hjem stadig til.

Fra lærlinge- og svendehjem til herberg
Fra lærlinge- og svendehjem til herberg

Driften af Københavns Ungdoms- og Arbejderkollegium på Gl. Køge Landevej 137 i Valby overtages og omdannes til herberget Kollegiet Gl. Køge Landevej. I det tidligere lærlinge- og svendehjem indrettes 148 enkeltværelser for hjemløse.

Organisationen skifter navn

Organisationen ændrer navn fra Missionen blandt Hjemløse Mænd i København til Missionen blandt Hjemløse Mænd.

Endnu et navneskift

I erkendelse af, at det ikke kun er mænd, man støder på i det opsøgende arbejde blandt hjemløse, forkortes organisationens navn igen. Denne gang til Missionen blandt Hjemløse.

Første værested for udsatte
Første værested for udsatte

Værestedet Amadeus åbner i et udsat boligområde i København SV. Amadeus bliver organisationens første værested for socialt udsatte mennesker.

Endnu et tilbud til udsatte mennesker i København SV
Endnu et tilbud til udsatte mennesker i København SV

På Enghavevej i København SV indvies Værestedet Pegasus, opkaldt efter den bevingede hest Pegasus fra græsk mytologi.

Grønt åndehul og herberg for unge
Grønt åndehul og herberg for unge

Danmarks første udendørs værested Offsides Sociale Haver bliver en del af organisationen. Samme år bliver herberget RG60 på Nørrebro organisationens første herberg for unge mennesker i hjemløshed.

Missionen blandt Hjemløse bliver til WeShelter
Missionen blandt Hjemløse bliver til WeShelter

Det bliver besluttet, at Missionen blandt Hjemløse skal kaldes WeShelter. Navnet skal omfavne, at organisationen arbejder blandt mennesker i udsathed generelt og ikke udelukkende mennesker i hjemløshed.

Endnu et værested bliver en del af WeShelter
Endnu et værested bliver en del af WeShelter

Værestedet NABO Center Amager bliver en del af organisationen. På NABO Center har socialt udsatte fra hele Amager sin daglige gang (foto: AmagerLIV).

Mændenes Hjem går egne veje

Mændenes Hjem bliver en uafhængig og selvstændig organisation. Samarbejdet om frivillige indsatser for bl.a. hjemløse kvinder fortsætter uforandret.

Nyt herberg til hjemløse unge og hæder til WeShelter
Nyt herberg til hjemløse unge og hæder til WeShelter

Ungeherberget RG60 flytter til nye lokaler på Østerbro og skifter navn til Ungeherberget Sporsløjfen. Samme år vinder WeShelter hjemløseprisen til årets Hjemløsedag på rådhuspladsen i København.

130-års jubilæum
130-års jubilæum

Organisationen fejrer sit 130-års jubilæum.

WeShelter flytter til Nørrebro

De seneste år har WeShelter haft vokseværk. Nye indsatser er blevet sat i søen – både i København og i andre kommuner rundt om i landet. Efter at have haft hjemme på herberget Kollegiet Gl. Køge Landevej i Valby i mere end 50 år, flytter WeShelter derfor ind i Magasin Du Nords gamle lokaler på 1. sal på Slotsgade 2 på Nørrebro.