I Danmark findes der ingen officiel definition af hjemløshed, men hvert andet år siden 2007 (2009, 2011, 2013, 2015 & 2017) har Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE (tidligere SFI), udført de nationale kortlægninger af hjemløshed i Danmark. Kortlægningerne er gennemført ved, at cirka 1400 lokale sociale tilbud og myndighedsenheder udfylder et to-siders spørgeskema for hver enkelt person, der befinder sig i en hjemløshedssituation, og som tilbuddet eller enheden har kontakt med eller kendskab til. En kontrol for dobbelttællinger foretages ved hjælp af CPR-numre og/eller initialer, samt øvrige oplysninger.
I forbindelse med undersøgelserne har VIVE forsøgt at definere, hvad det vil sige at være hjemløs, hvilket har ledt til denne definition:
Hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat. (Kilde: VIVEs Hjemløshed i Danmark, 2017)
I 2015 udvidede VIVE (dengang SFI) definitionen til at omfatte personer, som befinder sig i en af følgende ni situationer:
- Personer som sover på gaden, i en trappeopgang, i et skur eller lignende.
- Personer som overnatter på natvarmestue/værested med nødovernatning.
- Personer som overnatter på et akut/midlertidigt botilbud, som fx herberger og forsorgshjem.
- Personer som opholder sig på hotel, vandrehjem eller lignende på grund af hjemløshed
- Personer som bor midlertidigt og uden kontrakt hos venner/bekendte eller familie
- Personer som bor i midlertidig udslusningsbolig eller lignende uden permanent kontrakt.
- Personer der hører under kriminalforsorgen, skal løslades inden for 1 måned, og der er ikke iværksat en boligløsning forud for løsladelsen.
- Personer som er indlagt på hospital eller opholder sig på et behandlingssted og planlægges udskrevet inden for en måned, og hvor der ikke er iværksat en boligløsning forud for udskrivningen.
- Andet – fx personer som overnatter i campingvogne, kolonihavehuse o.l.
Det skal nævnes, at denne definition af hjemløse er forholdsvis smal, i det der findes en del personer, der på papiret har en bolig, men i praksis har det, man kan betegne som “hjemløseadfærd”.
Du kan læse alle undersøgelserne på VIVEs hjemmeside
Hjemløshed er et komplekst problem, og der kan være mange grunde til, at man bliver hjemløs. Som regel kæmper hjemløse med en kombination af forskellige problemer, som rækker ud over dét at mangle en bolig. Typisk drejer det sig om misbrugsproblemer, psykiske lidelser, ensomhed og fattigdom.
Ifølge VIVE-forsker Lars Benjaminsen, vokser antallet af hjemløse i Danmark grundet strukturelle faktorer og manglen på billige boliger. Et studie udført af VIVE viser, at et stigende antal mennesker oplever at blive sat ud af deres bolig, og hver fjerde af de udsatte beboere er stadig hjemløs et år efter udsættelsen. I 2002 gennemførte de danske fogedretter 1823 sager, hvor folk blev sat ud af deres bolig. Det tal steg kraftigt i 2008 og første halvdel af 2009, hvor antallet var steget til hhv. 3762 udsættelser og 2080 udsættelser (Kilde: Domstolsstyrelsen). De tal blev igen toppet i 2011, hvor antallet af tvangsudsættelser fra lejeboliger nåede op på 4.405 (Kilde: Domstolsstyrelsen). Ifølge en undersøgelse lavet af det tidligere SFI i 2008 er 30% af dem, der bliver smidt ud, på kontanthjælp. Ofte er de dybt gældsatte, og 38% har netop mistet deres job. Hver fjerde er stadig hjemløs et år efter udsættelsen.
- 75 % af alle hjemløse er mænd og 25 % er kvinder.
- 36 % af alle hjemløse er under 30 år.
- 18 % af hjemløse har anden etnisk baggrund end dansk.
- 10 % af hjemløse overnatter på gaden.
- Ca. halvdelen (49 %) af de hjemløse befinder sig i København og hovedstadsområdet.
- 61 % af hjemløse har et misbrug af narkotika, hash, alkohol eller medicin.
- 53 % af hjemløse skønnes at have en psykisk sygdom.
- 22 % af hjemløse skønnes at have en fysisk sygdom.
- Ca. 50 % af hjemløse har været hjemløse i over 1 år.
(Kilde: Hjemløshed i Danmark, VIVE, 2017)
I 2017 udgav Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), den sjette rapport om hjemløshed i Danmark. Undersøgelsen viser, at der i alt er optalt 6.635 hjemløse personer i tælleugen, uge 6, 2017. Tallet svarer til, at lidt over 1 ud af hver 1000 danskere i optællingsugen var hjemløse.
VIVE antager dog at tallet er højere, fordi det er umuligt at vide om alle hjemløse i Danmark indgår i optællingen. Inden kortlægningen i 2017 har fire andre kortlægninger af hjemløse fundet sted. I 2007 blev der registreret 5.253 hjemløse i Danmark. I 2009 var der sket et lille fald til 4.998 hjemløse, men derefter skete en stigning i antallet af hjemløse både i 2011 og 2013 og igen i 2015, hvor tallet var 6.138. Tallet steg altså fra 2015 til 2017 med 8%. Kortlægningen i 2007 var det første af sin art i Danmark.
Kortlægningerne gennemføres ved, at sociale tilbud og myndigheder på hjemløseområdet i kortlægnings perioden udfylder et spørgeskema for hver hjemløs person, de har haft kontakt med eller kendskab til i løbet af den pågældende uge.
Antallet af hjemløse borgere i Danmark er steget igennem de seneste år, men den gruppe af hjemløse, som har oplevet den største stigning er de udsatte unge. I 2017 blev der registreret 2292 unge hjemløse i aldersgruppen 18-29 år. Det er en stigning på 104 procent siden 2009. Ser man på gruppen af 18-24 årige, blev der i 2017 registreret 1178 unge hjemløse, hvilket svarer til at hver femte i alderen 18 til 24 år er hjemløs. Dertil kommer at næsten 2 ud af 3 har en psykisk sygdom, og 3 ud af 5 kæmper med et misbrug.
Det er ikke altid til at se, om en ung person er hjemløs. Det skyldes, at mange af de unge, som står uden tag over hovedet ikke ønsker at skille sig ud. Nogle går derfor op i at se smarte ud på overfladen, hvilket gør det svært at gennemskue om de faktisk er hjemløse. Størstedelen af de unge hjemløse kaldes sofasurfere fordi de sover hos familie og venner, frem for at overnatte på herberger.
Der findes en del østeuropæere og andre udenlandske hjemløse, som lever på gaden i de større byer i Danmark. De har ret til at opholde sig i Danmark i op til 3 måneder som turist og 6 måneder som arbejdssøgende.
Ud over gruppen af jobsøgende udlændinge med lovligt ophold i Danmark forventes det, at der opholder sig en mere usynlige gruppe hjemløse udlændinge, som ikke har lovlig opholdstilladelse – de såkaldte papirløse migranter. Denne gruppe af mennesker, har ikke krav på sociale- og eller sundhedsydelser, og de har heller ikke mulighed for at sende deres børn i skole.
Mens der i Danmark er meget lidt debat og næsten ingen statslige undersøgelser af papirløse migranter, er der i både Sverige og Norge lavet nationale opgørelser over det anslåede antal. I Sverige skønnes antallet at være cirka 35.000 og i Norge 20.000. Der er ikke meget, der tyder på, at det skulle være anderledes i Danmark, men grundet manglende undersøgelser, er det ikke til at vide, hvad det reelle tal er.
Langt størstedelen af hjemløse modtager enten kontanthjælp (69 %) eller førtidspension (11 %). Den øvrige del fordeler sig på lønindkomst, dagpenge, folkepension mv. Kun meget få hjemløse har tilknytning til arbejdsmarkedet. 5 % har en lønindkomst og 3 % modtager arbejdsløsheds- eller sygedagpenge (Kilde: Hjemløshed i Danmark, VIVE, 2017).
Østeuropæiske hjemløse har ikke ret til sociale ydelser i Danmark. Desuden findes der formentlig en gruppe papirløse migranter, som ikke har lovligt ophold i Danmark, og som dermed heller ikke har ret til sociale ydelser.
Hjemløse er berettiget til ydelser og støtte efter den sociale lovgivning på linje med andre borgere. Derudover er kommunerne efter servicelovens § 110 forpligtet til at sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i midlertidige boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.
Botilbud efter § 110 omfatter forsorgshjem, herberger, beskyttede pensionater og familieinstitutioner.
Optagelse i boligtilbuddet kan ske ved direkte personlig henvendelse (det såkaldte selvmøderprincip) eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Det er lederen af boformen, der træffer afgørelse om optagelse. Beboeren betaler for opholdet i botilbuddet (kost og logi).
Vores arbejde er bredtfavnende og forskelligartet, og vi sætter ind på flere forskellige måder for at hjælpe. Vi tilbyder både basal hjælp i form af ly og omsorg via vores herberger og væresteder, men vi arbejder også for at skabe bedre livsbetingelser for udsatte og hjemløse mennesker ved at indgå i den politiske debat og præge den offentlige dagsorden.
Frivillige er en central og bærende drivkraft i WeShelters sociale arbejde, fordi frivilligindsatsen spiller en stor og vigtig rolle i forhold til at fastholde vores brugere i egen bolig, hjælpe folk ud af ensomheden, træne deres sociale kompetencer, og finde samt afprøve deres egne muligheder og grænser
Hjemløse lever på kanten af samfundet og befinder sig i en meget sårbar situation. Du kan hjælpe ved at behandle hjemløse med respekt og forståelse.
Du kan støtte vores arbejde for hjemløse som bidragyder. Vores arbejde for hjemløse er ikke muligt uden støtte fra private bidragydere, menigheder og fonde. Det er derfor med stor taknemmelighed, at vi modtager bidrag af enhver størrelse.
Du kan også spille en vigtig rolle som frivillig. Som frivillig gør du en ulønnet indsats i din fritid, fordi du har lyst. En indsats, som er uvurderlig for den, du hjælper, og som ofte giver et stort personligt udbytte. I WeShelter har vi mange forskellige frivilligprojekter, som du kan blive del af.
Livet på gaden er hårdt og ubarmhjertigt, og det kræver styrke at overleve. Hjemløse lever et udsat liv uden basal beskyttelse mod kulde og regn, og uden at kunne tilberede det næste måltid. Hjemløse er også mere udsatte i forhold til tyveri, vold og overgreb end andre, og mere eksponerede over for sygdomme.
I WeShelter vil vi gøre vores bedste for at komme hjemløshed til livs, men desværre er det ikke en nem sag at afskaffe hjemløshed. Hjemløshed er et komplekst problem, og de fleste hjemløse kæmper ofte med andre og flere problemer udover det at mangle en bolig. Hvis man vil fjerne hjemløshed, er det derfor også vigtigt at sætte ind på områder såsom forebyggelse, psykiatrisk behandling, genetablering og opbygning af personlige netværk og efterværn. Det er også nødvendigt at sætte fokus på ensomhed, fattigdom og misbrugsproblemer.
I september 2017 udgav VIVE rapporten “Veje ind og ud af hjemløshed”, som er en undersøgelse af hjemløshedens forløb og dynamik. Find rapporten her.
Vi formidler ikke kontakt til hjemløse. WeShelter er naturligvis glade for at modtage henvendelser, opmærksomhed og interesse for hjemløsesagen, men vores erfaringer viser, at hjemløse har behov for fred, og en rolig base, og derfor formidler vi ikke kontakt.
Journalister er velkomne til at kontakte fællessekretariatet på tlf. 33 16 11 13 eller mail kontakt@weshelter.dk
Antallet af hjemløse er svært at gøre op, men ifølge den første kortlægning af hjemløshed i Danmark, som SFI gennemførte i 2007, er der omtrent lige så mange hjemløse i Københavns Kommune som i Oslo og Stockholm. Antallet af hjemløse i de større byer, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg, lå i 2007 på linje med tilsvarende byer i Norge, men under niveauet for tilsvarende byer i Sverige.
I den seneste kortlægning af hjemløshed fra VIVE, 2017, er der ingen præcis sammenligning mellem antallet af hjemløse i de nordiske lande.
Ligesom alle andre disponerer hjemløse over deres egen indkomst, og de bestemmer derfor selv hvad de bruger deres penge på.
Der er mange tilbud til hjemløse rundt omkring i byen, hvor prisen er lavere end man ellers ser eller helt gratis. Det inkluderer blandt andet billige botilbud, væresteder og billige måltider. Nogle tilbud er helt uden betaling, såsom gratis mad i caféen i Den Runde Firkant, gratis udlevering af tøj, og gældsrådgivning på fx herberget Kollegiet.
Begrebet “hjemløs” dækker over mange forskellige boligsituationer, for en mere præcis definition af hjemløshed se under spørgsmålet “Hvornår er man hjemløs?”.
Begrebet hjemløs dækker både over den gruppe af hjemløse, som overnatter på gaden, i opgange, i skure og lignende, men også over den gruppe som flytter rundt og bor hos venner og familie på skift. Begge grupper har ofte ingen fast tilknytning til en bolig eller anden form for overnatningssted.
Der findes en lang række botilbud til danske hjemløse. En af de midlertidige boligløsninger for hjemløse er herberger, hvor man kan leje et værelse for en kortere periode. I Danmark findes der både herberger, der drives af private organisationer og af kommuner. Forskellige herberger har forskellige målgrupper, nogle er forbeholdt henholdsvis mænd eller kvinder, mens andre herberger er åbne for alle. I WeShelter er der tre herberger. To af herbergerne, Mændenes Hjem og Kollegiet Gl. Køge landevej, er begge forbeholdt mænd, mens RG60 er for unge hjemløse under 30. Du kan læse mere om de specifikke herberger her.
Bofællesskaber er en anden, mere permanent, boligform for hjemløse. Oftest bliver bofællesskaber de hjemløses hjem. Sammensætningen af beboerne i bofællesskaberne kan variere meget, og det er derfor forskelligt fra bofællesskab til bofællesskab, hvor meget ansvar beboerne selv har i forhold til medarbejderne. Eksempler på bofællesskaber findes blandt andet på Mændenes Hjem, hvor målgruppen er “svært integrerbare psykisk syge”, på Kollegiet drives et større tilbud med en bredere målgruppe, mens man på RG60 finder “Boformen”, som er forbeholdt unge hjemløse.
Der eksisterer mange andre former for botilbud for hjemløse. Der bor blandt andet hjemløse i særboliger, skæve boligere og hjemløse i egen bolig. For at lære mere om de forskellige boformer kan du besøge de forskellige institutioners hjemmesider og læse om deres forskellige tilbud.
På trods af, at der findes mange botilbud til danske hjemløse, har de udenlandske hjemløse knapt så mange muligheder, idet de ikke har de samme rettigheder, som danske statsborgere og personer med opholdstilladelse. De udenlandske hjemløse kan derfor ikke overnatte på offentlige herberger eller få en mere permanent bolig gennem de forskellige botilbud. Gennem de seneste vintre har denne problemstilling fået ny opmærksomhed, og det har resulteret i åbningen af flere nødherberger, hvor alle kan overnatte.
