Kollegiet Gl. Køge Landevej

Kollegiet Gl. Køge Landevej

Kollegiet Gl. Køge Landevej består af et herberg (for mænd) med 74 pladser og et botilbud med 23 pladser.

Beboerne på både herberg og botilbud kæmper ofte med en række problemer. Nogle har misbrug og mange har svært ved at leve op til de forventninger, som bl.a. jobcenter og andre offentlige myndigheder har til dem. Mange har intet eller begrænset netværk, få interesser og økonomiske problemer. En del er desuden psykisk sårbare og få har psykiske diagnoser.

Kollegiet har en cafe, der sælger nærende mad til billige penge.

Aktiviteter
Alle beboere tilbydes forskellige aktiviteter og arrangementer foruden hjælp til personlige eller sociale problemer. Derfor har Kollegiet mange fællesrum: bibliotek, edb-værksted, TV- og opholdsstuer, billard-, bordtennis og motions- og musiklokale. Der arrangeres desuden udflugter og sommerferieture.

Projekt Glumsøparken
Som en del af kollegiets tilbud findes Projekt Glumsøparken, som har til formål at hjælpe og støtte beboerne på Kollegiet Gl. Køge Landevej med at flytte ud i og forblive i egen bolig.

De beboere som vælger at flytte ud i Glumsøparken forpligter sig til at indgå et positivt samarbejde med den sociale vicevært, som er tilknyttet projektet. Samarbejdet kan spænde fra etablering og fastholdelse af kontakt til sociale myndigheder, hjælp til udredning af økonomiske problemer, og hjælp til at komme ud af misbrugsproblemer og meget mere.

Kontakt 

Kollegiet Gl. Køge Landevej
Gl. Køge Landevej 137A, 2500 Valby
Cvr.nr. 39522314
Telefon. 36 30 43 21 / Fax. 36 16 61 03
E: kollegiet@kollegiet.info

Glumsøparken
Simon R
Mobil: 42 11 54 77
Mail: simonr@kollegiet.info

www.kollegiet.info


Andre projekter