Vi har fokus på livsmestring, udvikling af sociale kompetencer samt netværksskabelse. Formålet er – under trygge rammer – at skabe selvværd og aktivitets-lyst hos de mennesker, der kommer i Pegasus , samt give mulighed for at indgå i meningsfulde fællesskaber – vi lægger stor vægt på en ordentlig og venlig omgangstone, så alle kan føle sig velkomne.
I Pegasus er det muligt at deltage i forskellige aktiviteter, såsom læseklub, filmklub, madklub, yoga, kreativ-gruppe og ture ud af huset. Der er også mulighed for at spille bordtennis og dart samt deltage i turneringer med andre væresteder. Derudover kan man modtage NADA (øreakupunktur), og benytte vores massagestol. Der er også en computer til rådighed for dem der kommer i Pegasus.
Pegasus er placeret midt på Enghavevej, og er indrettet i små men hyggelige lokaler, med en café, et stort aktivitetslokale, samt et computerrum. På åbningsdage kan man kl.12 købe et godt og veltillavet varmt måltid mad, men man er også altid velkommen til bare at komme forbi og nyde en gratis kop kaffe eller te og læse avisen.
Hvis man har brug for støtte, hjælp eller sparring i forhold til konkrete problemstillinger, kan man altid få en snak med en af medarbejderne. Hvis vi ikke kan hjælpe, bestræber vi os på at henvise til andre, der kan. Hvis der er behov for det, går vi – i særlige tilfælde og efter aftale – også med til eksempelvis samtaler hos Jobcenter, læge eller andre instanser. Pegasus kan også bygge bro til WeShelters frivillige Økonomirådgivere.
Kontakt
Enghavevej 110, st.
2450 København SV
Telefon: 22 89 06 09
Mail: pegasus@weshelter.dk
Åbningstider
Mandag:10-15
Tirsdag:10-15
Onsdag: 10-15 (Madklub kl. 17)
Torsdag:10-15
Fredag:10-15
Lørdag og søndag lukket