Er du tidligere hjemløs og vil du gøre en forskel for en, der er hjemløs nu?

Er du tidligere hjemløs og vil du gøre en forskel for en, der er hjemløs nu?

Peer-to-peer: Din historie er beviset på, at en situation kan ændre sig. Brug din erfaring som en støtte. Peer betyder ligeværd/ligemand. Fordi du selv har været hjemløs, har du en indsigt, der gør jer ligeværdige, heraf navnet Peer- to-Peer.

Du vil som peer-frivillig have din gang på et herberg i København, hvor du gennem aktiviteter og udflugter har samvær med beboere og brugere, der udover at være hjemløse kæmper med psykisk sårbarhed, nogle også med misbrug.

Du vil blive klædt på til aktivt at bruge dine livserfaringer som kompetencer og styrker gennem en peer-uddannelse, der består af et 10-ugers forløb med en  mødegang om ugen af tre timer. Efter uddannelsen vil du følge nuværende peer-støtter i et praktikforløb, så du lander godt i dit frivillige arbejde.

Peer-støtte-uddannelsen er for dig, der:

  • Er klar til at indgå i et socialt fællesskab, hvor man deler erfaringer og håndterer egne udfordringer i livet.
  • Vil bidrage med noget der skabe mening for dig selv og en hjemløs
  • Kan følge både praktik og undervisning gennem forløbet
  • Er klar til også at arbejde med din egen forandring

Hvor meget tid skal jeg bruge?
Vi forsøger at tilpasse det frivillige arbejde så det passer dig, ligesom vi også tilrettelægger aktiviteter i fællesskab. Uddannelsesforløbet er dog obligatorisk og forløber ugentligt, men når du er uddannet Peer-støtte, forventes det, at du afsætter minimum 2 timer hver anden uge.

Som frivillig i vores organisation bliver du en del af et frivilligt fællesskab med 120 frivillige, og får adgang til kurser og fyraftensmøder, julearrangementer, samt faglig sparring i dit arbejde. Du behøver altså derfor ikke have meget erfaring med frivilligt arbejde før.

Lyder det som noget for dig? Så send en ansøgning til Simone på mail. Skriv lidt om dig selv og dine erfaringer og ikke mindst din motivation for at være frivillig peer-støtte hos WeShelter.

Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte Simone.

Vi glæder os til at høre fra dig!