Morgenkaffe, morgensmøger og morgensol. En start på dagen lige efter Ole B. Larsens hjerte. Han har sat sig til rette på Riccos Kaffebar, ved langbordet ud til Valby Langgade, hvorfra han nysgerrigt betragter menneskene, hundene, fortovet og den vildfarne øldåse, der giver en krone.
Thomas Warburg er kommet cyklende ind fra Vesterbro, hvor han bor. Han bestiller almindelig sort kaffe, ligesom Ole, og ruller to smøger. En til sig selv og en til Ole. Nu kan dagen begynde.
I de par år Ole og Thomas har kendt hinanden, er det blevet til en hel del smøger og kaffe. Og snakke. Og oplevelser. Det begyndte som et ‘arrangeret venskab’, griner de. De blev matchet som ‘netværksvenner’ – en ordning, hvor WeShelter sætter en udsat borger, der mangler netværk, og en frivillig sammen ud fra interesser, værdier og behov.
Foto: Gitte Sofie Hansen
Fyldt lommebog
Ole bor i en toværelses lejlighed et kvarters tid herfra, og der har han boet siden 2015. Inden da boede han i 18 år ude på Kollegiet – et af WeShelters herberger på Gammel Køge Landevej i Valby.
»Da jeg flyttede ud i min egen lejlighed, var det både dejligt, men jeg fik også nærmest et chok, når det bankede på døren, for jeg kendte jo ingen derude. Og det er ikke sjovt ikke at kende nogen,« siger Ole.
»Heldigvis er du sådan indrettet, at du begynder at blande dig i beboerarbejdet og alt muligt andet. På den måde har du jo lynhurtigt fået dig en ny omgangskreds derude. Men det er jo ikke alle, der har de kræfter og den energi,« siger Thomas.
»Ja uha, nu hvor jeg er gået på pension, har jeg fået rigeligt at lave. Jeg må slå op i min lommebog hver dag for at huske alt det, jeg skal. Men det er rigtigt, at der er mange, der synker længere og længere ned, når de flytter i egen bolig,« siger Ole, som både er blevet bestyrelsesmedlem i sin boligafdeling og repræsentant i foreningens administrationsselskab KAB. Og det er blot nogle af de ting, der holder ham travlt beskæftiget.
Limen er samfundsengagementet
Den stærkeste lim i Oles og Thomas’ relation er da også begges brændende samfundsengagement. Det har overrasket dem, hvor enige de egentlig er.
»Der har WeShelter virkelig fået øje på et match. Politik og foreningsarbejde fylder rigtig meget for os begge to, på hver sin måde,« siger Thomas, der har været medlem af SF i 28 år og er lokalpolitiker på Vesterbro.
Oprindeligt er han uddannet historiker og har arbejdet med kommunikation i forskellige ministerier i mange år. Nu er han blevet selvstændig, men egentlig har han for travlt med foreningsarbejde og det lokalpolitiske arbejde i Vesterbro Lokaludvalg, hvor han taler de udsattes sag.
Ole stemmer på Socialdemokratiet, og man kan være ret sikker på, at han er på pletten, når det gælder hjemløseområdet og socialpolitik. Han er blandt andet aktiv i de hjemløses landsorganisation SAND, har deltaget i Valgfolkemødet i Odense og i Folkemødet på Bornholm og været valgtilforordnet til Europaparlamentsvalget.
Foto: Gitte Sofie Hansen
Hvor heldig kan man være?
For Thomas har relationen til Ole betydet meget, både i politisk sammenhæng og på det personlige plan.
»Noget af det, jeg har sat mest pris på ved at lære Ole at kende er, at jeg bliver klogere. Man færdes jo mest sammen med nogle, der ligner en selv. Og hvis man luller sig ind i en boble, kan verden jo synes god. Men der er mennesker, der kæmper hver dag. Både med at finde penge til den næste husleje og noget ordentligt at spise, men også på et menneskeligt plan. Jeg får ting at vide af Ole, som jeg ikke selv ville havde tænkt over,« siger han og tilføjer:
»Og så nyder jeg, at Ole ikke er så imponeret af bureaukrati og formaliteter. Han siger lige, hvad der passer ham, og det er faktisk virkelig befriende. Sådan en artigper som mig, der pænt åbner sin e-Boks og udfylder formularer på nettet har godt af at møde en bølle som Ole, der er rebelsk og fandenivoldsk. Det er i det hele taget ret åbenlyst, hvorfor man skal blive netværksvenner. Det giver noget til alle parter. Hvor heldig kan man være?«
Ole nikker bekræftende og håber, at flere vil melde sig som frivillige til at støtte socialt udsatte i overgangen til egen bolig.
»Jeg fortæller ikke Thomas alt, men mere end jeg fortæller venner og bekendte. Han har tavshedspligt, og jeg har tillid til ham. Vi har en fortrolighed sammen. Jeg kan få et problem om en time eller to, og så skal jeg nok finde ud af det på en eller anden måde. Men at jeg har Thomas, giver en tryghed. Hvis han ikke hører fra mig, så skal han sgu nok ringe.«
VIL DU OGSÅ VÆRE NETVÆRKSVEN? LÆS MERE HER