Bliv Netværksven på aktivitets- og samværsstedet NABO på Amager!

Bliv Netværksven på aktivitets- og samværsstedet NABO på Amager!

Lige nu søger vi frivillige, som har tid og og overskud og ønsker at gøre en forskel for et social udsat menneske, som er tilknyttet NABO.

Netværksvenner på NABO er en del af et større projekt i WeShelter, hvor vi matcher hjemløse, tidligere hjemløse samt brugere på vores væresteder med frivillige.

Vi søger forskellige typer af frivillige – vigtigst er, at du er rummelig, god til at lytte og/eller snakke og har mod på at møde et menneske, som er anderledes end dig selv. Som netværksven skal du også være tålmodig, stabil og kunne sætte grænser. Til gengæld får du mulighed for at møde et unikt og varmt menneske, som med stor taknemmlighed glæder sig til at få dig som netværksven.

Om N.A.B.O: N.A.B.O Center er et aktivitets- og samværssted for Københavnere, som har en psykisk lidelse og/eller er sårbare. Brugerne som kommer på NABO benytter sig flittigt af de tilbud, som stedet tilbyder, herunder madklubben, og vores tilbud om at få en frivillig netværksven.

Praktisk:

Det er fleksibelt at være frivillig netværksven. Du mødes med din netværksven ca. 2 gange om måneden og WeShelter stiller billetter til aktiviteter og kulturbegivenheder til rådighed for jer begge. Vi gør vores allerbedste for, at det er hyggeligt og sjovt at være netværskven.

Du bliver matchet med din netværksven efter interesser, ressourcer og værdier. Vi kigger efter om der kunne være god kemi, inden vi foreslår det “arrangerede venskab”. Derfor skal du også bare være dig selv, når du kommer til en samtale for at høre mere om projektet.

Vi forventer at du:

  • er fyldt 25 år, da vi leder efter robuste frivillige, der kan matche vores brugere.
  • er tålmodig, stabil og har mulighed for at mødes med din netværksven 2 gange om måneden.
  • er udadvendt, kontaktskabende og rummelig.
  • har lyst og energi til at engagere dig i det frivillige arbejde i en længere periode.
  • brænder for at arbejde med hjemløse og socialt udsatte.
  • deltager i vores obligatorsike introkurser, hvor du bliver klædt på til dit frivillige arbejde som netværksven
  • deltager i 3 obligatoriske netværksmøder om året

Vi tilbyder:

  • et udfordrende frivilligjob, hvor du gør en konkret forskel for et socialt udsat mennesker, som ønsker gode oplevelser og indhold i hverdagen!
  • introduktionskursus og løbende opkvalificerende fyraftensmøder om misbrug, hjemløshed og konfliktløsning.
  • supervision og sparring.
  • livsbekræftende oplevelser sammen med andre frivillige og brugere.
  • mulighed for at indgå i et fællesskab af over 120 motiverede frivillige.
  • dokumentation for dit frivillige arbejde efter et år.

Lyder det som noget for dig?

Så send os en ansøgning! Skriv lidt om dig selv, din uddannelse og dine erfaringer og ikke mindst din motivation for at ville være frivillig yogaunderviser hos WeShelter.

Er du blevet nysgerrig eller har du spørgsmål er du også velkommen til at kontakte os!

Ansøgningen sendes på mail til Camilla

Camilla Frisgaard
Frivilligkoordinator