Forsker: Velfærdssystemet har svært ved at hjælpe socialt udsatte

Vores specialiserede velfærdssystem har svært ved at tackle socialt udsattes komplekse problemer. Og der er ingen nemme løsninger.

På et gammelt stykke pap sidder en hvid mand i 50’erne. Hans ansigt, tøj og bylt med poser og tæpper trænger til at blive vasket, og han ser træt og vejrbidt ud. Beskrivelsen passer på mange danskeres forståelse af, hvad det vil sige at være hjemløs, men reelt rammer beskrivelsen kun en lille gruppe af de mere end 6.600 hjemløse, der er registreret i Danmark.

»En tredjedel af de hjemløse er unge, en del er kvinder og en del har etnisk minoritetsbaggrund. Borgere, der sover på sofaer hos venner eller på herberg tæller også som hjemløse. Den midaldrende danske mand på gaden findes. Han er bare ikke alene«, fastslår Lars Benjaminsen, der er seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

Han kalder hjemløshed den »mest ekstreme manifestation af social marginalisering« i vores samfund. Og måske netop derfor er det ofte de hjemløse, der er fokus på, når det handler om den ellers meget sammensatte gruppe af socialt udsatte.

»Når vi ser en hjemløs på gaden, bliver det tydeligt for os, at der findes mennesker, der står uden for samfundet. Men hjemløshed er kun toppen af isbjerget. Der er en bredere og mere omfattende form for social marginalisering, som dækker en større gruppe af udsatte borgere, der kæmper med store komplekse problematikker. Det kan være psykiske lidelser og forskellige former for misbrug, de ikke har fået den rette hjælp til i tide. Nogle af de udsatte bevæger sig ind og ud af hjemløshed, og så bliver livet rigtig svært«, siger Lars Benjaminsen.

Madklub på natcafeen Café Klare. På Klare kan hjemløse og udsatte kvinder få en seng for natten og professionel støtte og vejledning. Foto: Mie Brinkmann

 

Det er ikke blevet lettere
Ifølge seniorforskeren er der intet, der er sort-hvidt, når det handler om hjemløse. Heller ikke når det kommer til at håndtere deres problematikker.

»Løsningen på hjemløshed handler ikke kun om en bolig, men det handler OGSÅ om en bolig. Det handler om give folk et sted at bo OG al den hjælp, der skal til, for at de kan klare sig i boligen. Hvis en borger ikke har en stabil boligsituation, er det utrolig svært at få den sociale støtte rundt om ham eller hende til at fungere«.

Får socialt udsatte ikke den rette hjælp i dag?
»Vi har efterhånden fået et meget specialiseret velfærdssystem, hvor behandlingen for psykisk sygdom foregår ét sted, behandlingen for misbrug et andet sted og jobcentret stiller krav et tredje sted. Det er svært at navigere i for de udsatte borgere, der måske oven i købet har svært ved at fastholde en bolig. Det er en stor og vedvarende udfordring at skabe tilstrækkelig sammenhæng og helhed i indsatsen for de socialt udsatte, fordi deres problematikker er så komplekse«.

Har de socialt udsatte sværere betingelser i dag end tidligere?
»Den høje grad af specialisering og opdeling i vores velfærdssystem har i hvert fald ikke gjort det lettere at stå uden for samfundet«, siger Lars Benjaminsen.

Løsningen på hjemløshed handler ikke kun om en bolig, men det handler OGSÅ om en bolig. Det handler om give folk et sted at bo OG al den hjælp, der skal til, for at de kan klare sig i boligen
– Lars Benjaminsen

Vi er ikke i mål
Lars Benjaminsen har arbejdet med området socialt udsatte og velfærdssystemet i 15 år. Så det er oplagt at spørge mere ind til, om vi som samfund er blevet bedre eller dårligere til at tage hånd om de socialt udsatte i dag.

»Både og. På den ene side bliver vi hele tiden klogere på, hvordan vi kan indrette indsatserne. Der er f.eks. kommet mere viden om recovery-orienterede indsatser og deres betydning for de udsatte borgere. På hjemløseområdet er der f.eks. metoden Housing First, som fungerer godt i forhold til at tilbyde folk en bolig og en intensiv social støtte som en del af en sammenhængende og helhedsorienteret indsats. Så der er sket noget videns-udvikling på det seneste, der også i nogen grad er kommet ud i praksis i en del kommuner. Men der et stykke vej endnu«, siger Lars Benjaminsen og fortsætter:

»Det, der trækker i den anden retning, er nogle strukturelle faktorer. For eksempel den lange kæde af velfærdsreformer, som har påvirket specifikke grupper. F.eks. de udsatte unge, som efterhånden får så lav offentlig ydelse, at de har svært ved at få det til at hænge sammen. Og boligmanglen i de store byer har alt andet lige også gjort tingene vanskeligere for de unge og andre udsatte borgere generelt. Det er altså et sammenspil, hvor nogle konkrete og lokale forhold trækker én vej, og andre mere overordnede forhold trækker den modsatte vej«.

For at imødekomme de socialt udsatte borgeres komplekse problematikker, er der brug for hjælp, der kommer hele vejen rundt. Lars Benjaminsen peger i den forbindelse på ACT-metoden, hvor et tværfagligt indsatsteam med en socialpædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, psykiater og en misbrugsbehandler giver en individuelt tilpasset hjælp til den enkelte borger.

»Men igen. Det er én brik blandt mange. Skal vi for alvor hjælpe de udsatte ind i samfundet handler det også om boligpolitik og beskæftigelsespolitik«, fastslår Lars Benjaminsen.

De hjemløse unge
Siden 2009 er antallet af hjemløse i Danmark steget. Værst ser det ud for de hjemløse unge. Her er tallet mere end fordoblet siden 2009, hvor det lød på 633 18-24-årige, ifølge VIVE.

»Den stigende hjemløshed blandt unge er en af de negative konsekvenser ved ændringerne i velfærdssystemet. Vi har en stor udfordring i segmentet af unge, der er uden arbejde og uddannelse og som kun får 5-6000 kr. om måneden. Den lave ydelse gør det meget svært at finde en bolig, de har råd til. Og så bliver de ekstra udsatte, og det er med til at få antallet af hjemløse til at stige. Vi ser også flere unge med psykiske lidelser og flere unge med misbrugsproblemer«, siger Lars Benjaminsen.

Manglen på billige boliger er ét problem. Spørgsmålet er, hvordan det ser ud med arbejdsmarkedet?
»Eksklusionen fra arbejdsmarkedet spiller også en stor rolle for de udsatte borgere. Rigtig mange udsatte borgere er på langvarige ydelser. Og i virkeligheden har en stor del af kontanthjælpsmodtagerne tegn på udsathed i form af psykiske lidelser, misbrugsproblematikker og andet. Det er svært for dem at komme ind på et arbejdsmarked, der stiller høje krav og er meget konkurrencepræget. Så selv om der er høj beskæftigelse i øjeblikket, er der mange krav at skulle leve op til. Og det gør det svært at få fodfæste for de socialt udsatte grupper«.

WeShelters herberg for unge, RG60, på Nørrebro. Foto: Brian Berg

 

En bred indsats skal bryde den onde cirkel
Ifølge Fællesskabsmålingen, som Lars Benjaminsen har været med til at lave, oplever mange socialt udsatte danskere, at andre ser ned på dem, og at de ikke bliver værdsat. Og de oplever ofte, at de ikke får den nødvendige hjælp af det offentlige. Omkring halvdelen af de socialt udsatte bor alene, de fleste er arbejdsløse, sygemeldte eller på førtidspension. Og hver tredje er under 30 år.

»Hvis du har psykosociale problemer, står uden for arbejdsfællesskabet og ikke har et sted at bo, ender du med at føle dig uden for det hele, fordi du ikke har de samme muligheder som de ressourcestærke unge. Og føler du ikke, du er en del af et fællesskab, øger det risikoen for isolation og ensomhed«.

Det lyder som en ond cirkel…
»Netop. Og derfor skal samfundet samtidigt styrke mulighederne for de socialt udsatte inden for både det psykosociale, det boligmæssige og det jobmæssige. Det er ikke et quickfix«.

Hvor er vi på vej hen?
»Det er svært at kigge i krystalkuglen, men jeg aner en stigende samfundsmæssig bevidsthed om, hvor vigtigt det er at inkludere alle i fælleskabet og undgå polarisering. Kunsten er at omsætte de gode intentioner til politik og handling«, siger Lars Benjaminsen fra VIVE.