Som frivillig massør hos WeShelter har du muligheden for at GØRE EN STOR FORSKEL for brugerne på benhandlingscenteret på Frederiksberg.
Hvorfor blive frivillig massør?
Massage er en fantastisk måde at hjælpe hjemløse og socialt udsatte mennesker på. Massagen giver ro og nærvær, løser op for fysiske og psykiske spændinger og lindrer smerter, stimulerer sanserne og giver større kropsbevidsthed.
Brugerne på Forchhammersvej er selvfølgelig alle forskellige. Men typisk er deres liv præget af psykisk lidelse, svage sociale netværk og/eller hjemløshed samt brug af stoffer og alkohol. Brugerne er ofte mennesker, der har store sår på sjælen. Derfor er det vigtigt, at du har en veludviklet fornemmelse for andre mennesker og også tid til lidt snak.
Hvordan fungerer massagen på Forchhammersvej?
Du arbejder blandt en hjertelig og engageret personalegruppe, frivillige ildsjæle og søde og taknemmelige brugere. Massagen vil foregå i et dedikeret rum med en briks, og alt hvad der er brug for til massagen.
Du kommer på stedet enten én gang hver uge eller hver anden uge – alt efter hvad der passer dig – og tilbyder wellnessmassage til brugerne på Forchhammersvej. Gennem massagen tilbyder du en nærhed, som de sjældent møder i dagligdagen. Flere af brugerne af massagetilbuddet er ikke vant til kropskontakt, og nogle vil måske foretrække blot at snakke den første gang eller få massage siddende og med tøj.
Hvem møder du på Forchhammersvej?
Massagen er et samarbejde med Forchhammersvejs café, hvor borgere i rusmiddelsbehandling kan komme og få en kop kaffe eller snak med det pædagogiske personale. Det pædagogiske personale støtter op om massagen, og som frivillig kan du altid få sparring og støtte fra personalet.
Vi tilbyder dig:
- Et spændende og udfordrende fagrelevant frivilligt arbejde, hvor du gør en konkret forskel for brugerne på Forchhammersvej gennem positiv kropsbevidsthed og ro.
- Et fællesskab med andre engagerede frivillige og løbende sparring på dit frivillige arbejde – vi støtter dig altid som frivillig i WeShelter.
- Et indblik i det sociale arbejde med hjemløse og socialt udsatte.
- Obligatorisk introkursus, der klæder dig på til dit frivillige arbejde og opkvalificerende fyraftensmøder om fx stofbrug og hjemløshed.
- Dokumentation for dit frivillige arbejde efter et år
Vi forventer, at du:
- har en massage- eller afspændingsfaglig uddannelse
er stabil, tålmodig og møder brugerne i øjenhøjde. - kan give massage i 2 timer hver uge eller hver 14. dag (OBS massagen på Forchhammersvej ligger i dagstimerne ml. 09.00-13.00)
- har lyst og tid til at engagere dig i det frivillige arbejde i minimum 6 måneder.
brænder for at arbejde med hjemløse og socialt udsatte. - er over 25 år.
- ønsker at indgå i et positivt samarbejde med de andre frivillige, personalet på institutionen og sekretariatet i WeShelter.
- Erfaringer med psykiatri og stofbrugsskader er en fordel, men ikke en forudsætning, og noget du også kan få indblik i i massagenetværket.
Er du blevet nysgerrig på jobbet eller ved du allerede nu, at det er lige noget for dig? Så send os en ansøgning! Du skriver bare lidt om dig selv, din uddannelse og dine erfaringer med målgruppen og ikke mindst din motivation for at være frivillig massør.
Er du blevet nysgerrig eller har du spørgsmål er du også velkommen til at kontakte os!
Ansøgningen sendes på mail til frivillig@weshelter.dk