Brænder du for at bruge din yoga-faglighed til at gøre en forskel for socialt udsatte og hjemløse kvinder?

Brænder du for at bruge din yoga-faglighed til at gøre en forskel for socialt udsatte og hjemløse kvinder?

Så har du nu muligheden!

Vi søger 1 kvindelig yogaunderviser til Café Klare, hvor vi har gode erfaringer med at yoga giver ro og grounding for vores brugere, som oftest lever et hårdt liv med psykiske lidelser og social udsathed.

Café Klare ligger på Lyrskovgade og er en natcafé for hjemløse kvinder. Der er plads til 20 overnattende kvinder. I huset kan kvinderne få en varm seng at sove i,  vaske tøj, bade, få en snak med personalet og spise i caféen.

Kvinderne, der kommer på Klare er fra 18 år og op. Typisk befinder kvinderne sig i en livssituation præget af psykisk sårbarhed, ensomhed og misbrug, der er endt ud i hjemløshed. Der er personale på Café Klare i hele åbningstiden.

Som frivillig yogaunderviser i WeShelter arbejder du blandt en hjertelig og engageret personalegruppe, frivillige ildsjæle og søde og glade kvinder. Vi har alt det udstyr, der er brug for. Flere af kvinderne er ikke vant til at være til stede i deres kroppe, hvorfor der er meget at vinde med en ugentlig yogapraksis. Det er derfor også vigtigt, at du har sans for både at briefe og debriefe brugerne, så yogaen sættes i en god og tryg ramme.

Vi forventer, at du som frivillig yogaunderviser:

  • Har en yogafaglig uddannelse.
  • Er min. 25 år og kvinde, da du skal matche målgruppen.
  • Kan undervise i yoga ca. 2 timer fredag i lige uger i tidsrummet fra ca. kl. 10.30-12.00  (reel undervisningstid er ca. 1 – 1,5 timer).
  • Er mødestabil, kan sætte grænser og er psykisk robust
  • Kan bevare overblik og humør, når tingene ikke altid går efter planen.
  • Har lyst til at arbejde med helbredsmæssigt og socialt udsatte mennesker min. et år frem.
  • Er en god sparringspartner for den anden yogaunderviser på stedet og den øvrige frivilliggruppe.
  • Erfaringer med psykiatribrugere, udsatte og misbrugsskader er en fordel, men ikke en forudsætning.

Vi kan tilbyde:

  • Et spændende og udfordrende fagrelevant frivilligt arbejde
  • Et indblik i en lukket verden og anderledes livsfortællinger.
  • Introduktionskursus og løbende opkvalificerende fyraftensmøder og kurser om misbrug, hjemløshed, konfliktløsning og frivillighed samt vidensdeling i yogagruppen.
  • Livsbekræftende oplevelser sammen med andre frivillige og brugere.

Lyder det som noget for dig? Så send os en ansøgning! Skriv lidt om dig selv, din uddannelse og dine erfaringer og ikke mindst din motivation for at ville være frivillig yogaunderviser hos WeShelter.

Er du blevet nysgerrig eller har du spørgsmål er du også velkommen til at kontakte os!

Ansøgningen sendes på mail til Camilla

Anita Damkjær Eriksen
Programchef