Koordinator til Projekt Netværksvenner på Amager

Koordinator til Projekt Netværksvenner på Amager

Som koordinator i Netværksordningen arbejder du for at skabe positive oplevelser og netværk for mennesker, som oplever ensomhed i deres hverdag.

I projekt Netværksvenner matcher vi frivillige og brugere af WeShelters sociale tilbud i en-til-en relationer for derigennem at skabe positive relationer og samvær.

Vores netværksordning er forankret på N.A.B.O. Center. N.A.B.O. Center er et aktivitets- og samværstilbud og en del af WeShelter. Det er et anonymt fristed for borgere med psykisk sårbarhed, som bor i Københavns kommune. Du kommer til at være makker med vores anden frivillige koordinator på NABO, Sarah. Derfor er der også rigtig god mulighed for sparring og erfaringsudveksling.

Det er afgørende, at brugerne på NABO har kendskab til dig som koordinator, da du herved kan identificere, hvilke brugere som ønsker og kunne have gavn af en netværksven.  Derfor søger vi en koordinator, som ønsker at være til stede på NABO en gang hver 14. dag ca. 2-3 timer, hvor du skal være opsøgende, indgå i samtaler med NABO’s brugere og herigennem skabe tillidsfulde relationer.  Det vil også komme henvisninger fra N.A.B.O Satelitten, som er NABO’s opsøgende indsats.  Som koordinator arbejder du tæt sammen med personalet på NABO, medarbejdernes fra Satelitten og sekretariatet på WeShelter.

Vi ønsker at være fleksibel, så vi finder sammen ud af, hvilken dag det passer dig at være på NABO.

Dine opgaver som koordinator :

  • Opsøgende arbejde og introduktion til Netværksordningen for brugerne af NABO og borgere tilknyttet NABO Satelitten.
  • Afholdelse af samtaler med nye frivillige
  • Afholdelse af samtaler med interesserde brugere.
  • Matchning af netværksvennepar
  • Supervision og opfølgning af netværkspar
  • Sparring med den anden frivilligkoordinator på NABO.
  • Afholdelse af 4 årlige netværksmøder for de frivillige
  • Jævnlig kontakt til WeShelters sekretariat

I WeShelter lægger vi en ære i at ruste dig så godt som muligt til dit frivillige, sociale arbejde. Du skal derfor igennem et obligatorisk introforløb hvor du klædes på til opgaven. Ligesom du bliver oplært i det at matche borger og frivillig ud fra interesser, ressourcer, personlighed og værdier.

Vi forventer at du som frivillig netværkskoordinator:

  • Er opsøgende og god til at skabe relationer til NABOs brugere mens du er i huset.
  • Er motiverende, og har erfaring med at frivilligledelse, eller ønsker at få det.
  • Er god til at koordinere og planlægge, da du skal holde samtaler med nye frivillige
  • Matche, indkalde og koordinere matchsamtaler mellem brugere og de frivillige.
  • Er tålmodig og stabil, og bliver ved med at møde op, selvom du møder udfordringer i dit arbejde og du har en forståelse for den udsatte brugers sårbarhed ift. brudte relationer.
  • Er over 25 år, kan bruge ca 4 timer i projektet om ugen, og kan se dig selv i projektet ca. 1 år frem.

Vi kan tilbyde:

  • Erfaring med frivilligledelse og koordinering.
  • Et udfordrende, givende og lærerigt frivilligjob.
  • En mulighed for at gøre en forskel for socialt udsatte og psykisk sårbare.
  • Løbende opkvalificerende kurser og fyraftensmøder om misbrug, hjemløshed, konfliktløsning og frivillighed.
  • At indgå i en hjertelig og engageret personalegruppe, frivillige ildsjæle og taknemmelige borgere
  • En mulighed for at få et andet perspektiv på vores samfund, og et netværk af andre frivillige og professionelle.

Om organisationen:

WeShelter er et ambitiøst fællesskab af samarbejdende social tilbud, som består af en række hjemløseboformer og socialpsykiatriske væresteder i København.

Lyder dette som noget for dig? Så send os STRAKS en motiveret ansøgning til Camilla. Skriv gerne lidt om dig selv, dine erfaringer, og ikke mindst din motivation for at blive frivillig netværkskoordinator!

Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte os !