Vil du styrke fællesskabet blandt udsatte gennem madlavning og socialt samvær?

Så vær med i madklubben i værestedet Pegasus i Københavns Sydhavn

Aktivitet- og samværstedet Pegasus søger en frivillig til madklubben i ulige uger!

Formålet med madklubben: er at skabe et inkluderende fællesskab, hvor brugere og frivillige mødes i øjenhøjde og sammenlaver sund mad til billige penge. Vi arbejder ud fra det brede, positive sundhedsbegreb, hvor sundhed ikke blot handler om fysisk sundhed og velbefindende, men i lige så høj grad om at have et velfungerende socialt netværk og et aktivt og værdigt liv.

Om Pegasus: Pegasus er et socialpsykiatrisk aktivitets- og samværssted, hvor man kan mødes med andre, spise sammen og arrangere forskellige aktiviteter. På Pegasus er der særligt fokus på omsorg, råd og vejledning. Der er forskellige brugergrupper på institutionerne, men typisk er brugerne, som deltager i madklubben på Pegasus ml. 40-60 år, hvis liv ofte præget af psykisk lidelse og svage socialenetværk.

Praktisk: De frivillige mødes i madklubben kl 17.00. Som regel er der 3-4 frivillige og 5-9 brugere. Vi starter med at handle ind og laver maden sammen. Efter vi har spist og hygget færdig, rydder vi op op og siger på gensyn om 14 dage. Vi plejer at være færdige ca. 20.00. Alle bidrager med det, de kan. Ugen efter kommer det andet hold frivillige og laver mad sammen med brugerne.

Vi forventer at du som frivillig i madklubben:

  • er fyldt 25 år, da vi leder efterrobuste frivillige, der kan matche vores brugere.
  • er tålmodig, stabil og har mulighedfor at deltage i madklubben hver 14. dag i ulige uger  i ca. 3 timers varighed.
  • er udadvendt, kontaktskabende og rummelig.
  • har lyst og energi til at engageredig i det frivillige arbejde i en længere periode.
  • brænder for at arbejde med hjemløse og socialt udsatte.
  • deltager i 4 obligatoriske netværksmøder om året.

Du behøver ikke være Noma-kok, så længe du har højt til loftet og er god til at hygge dig

Vi kan tilbyde dig:

  • et udfordrende frivilligjob, hvor du kan kombineredine interesser for madlavning og socialt arbejde,
  • introduktionskursus og løbende opkvalificerende fyraftensmøder om misbrug, hjemløshed og           konfliktløsning.
  • supervision og sparring på dit arbejde i Madklubben og mange udviklingsmuligheder som frivillig i organisationen.
  • livsbekræftende oplevelser sammen med andre frivillige og brugere.
  • mulighed for at indgå i et fællesskab af over 100 motiverede frivillige.
  • dokumentation for dit frivillige arbejde

Lyder det som noget fordig? Så send os en ansøgning! Skriv lidt om dig selv og dine erfaringer og ikke mindst din motivation for at ville være frivillig i madklubben Pegasus hos WeShelter.

Er du blevetnysgerrig eller har du spørgsmål er du også velkommen til at kontakte os via kontaktformularen eller ved at kontakte frivilligkoordinator Camilla Frisgaard.

Passer tidspunktet dig dårligt eller ønsker du at være frivillig i en anden madklub nær dig, så kontakt os stadigvæk. WeShelter har flere frivillige madklubber på herberger og væresteder i København, og vi finder sammen ud af, hvor der giver bedst mening for netop dig at være frivillig.

Anita Damkjær Eriksen
Programchef