Vil du styrke fællesskabet blandt udsatte gennem madlavning og socialt samvær?

Så bliv en del af den sociale madklub på NABO.

Så har du nu muligheden for at GØRE EN STOR FORSKEL. Aktivitet- ogsamværstedet N.A.B.O søger lige nu to frivillige til madklubben.

Formålet med madklubben: er at skabe et inkluderende fællesskab, hvor brugere og frivillige mødes i øjenhøjde og sammen laver sund mad til billige penge. Vi arbejder ud fra det brede, positive sundhedsbegreb, hvor sundhed ikke blot handler om fysisk sundhed og velbefindende, men i lige så høj grad om at have et velfungerende socialt netværk og et aktivt og værdigt liv.

Om N.A.B.O: N.A.B.O Center er et samværs- og aktivitetstilbud for psykisk sårbare. Brugerne som benytter stedet bor selv på Amager og benytter sig flittigt af de tilbud, som stedet tilbyder, herunder madklubben, hvor der kommer ca- 15-20 brugerer hver tirsdag. Hos N.A.B.O. er det vigtigt at skabe trygge rammer for folk, der har brug for et sted at være i hverdagen og derfor sætter vi samværet med andre højt, hvorfor vi har åbent alle årets dage, og fejrer alle højtiderne sammen.

Praktisk: De frivillige mødes i madklubben kl 16.00. Som regel er der 4 frivillige og 14-20 brugere. Vi starter med at handle ind og laver herefter maden sammen. Vi laver altid en hovedret, men ofte er der også en lille forret eller dessert. Efter vi har spist og hygget færdig, rydder vi op op og siger på gensyn om 14 dage. Vi plejer at være færdige ca. 19.00. Alle bidrager med det, de kan. Ugen efter kommer det andet hold frivillige og laver mad sammen med brugerne.

Vi søger netop nu en frivillige til madklubben. Gerne en til tirsdage i lige uger samt en til tirsdag i ulige uger!

Vi forventer at du som frivillig i madklubben:

  • er fyldt 25 år, da vi leder efter robuste frivillige, der kan matche vores brugere.
  • er tålmodig, stabil og har mulighedfor at deltage i madklubben hver 14. dag,  tirsdag i lige eller ulige uger ca. 3 timers varighed fra kl. 16.00-19.00
  • er udadvendt, kontaktskabende og rummelig.
  • har lyst og energi til at engageredig i det frivillige arbejde i en længere periode.
  • brænder for at arbejde med hjemløse og socialt udsatte.
  • deltager i 4 obligatoriske netværksmøder om året.

Du behøver ikke være Noma-kok, så længe du har højt til loftet og er god til at hygge dig

Vi kan tilbyde dig:

  • et udfordrende frivilligjob, hvor du kan kombineredine interesser for madlavning og socialt arbejde,
  • introduktionskursus og løbende opkvalificerende fyraftensmøder om misbrug, hjemløshed og konfliktløsning.
  • supervision og sparring på dit arbejde i Madklubben og mange udviklingsmuligheder som frivillig i organisationen.
  • livsbekræftende oplevelser sammen med andre frivillige og brugere.
  • mulighed for at indgå i et fællesskab af over 100 motiverede frivillige.
  • dokumentation for dit frivillige arbejde

Lyder det som noget fordig? Så send os en ansøgning! Skriv lidt om dig selv og dine erfaringer og ikke mindst din motivation for at ville være frivillig i madklubben NABO hos WeShelter.

Er du blevet nysgerrig eller har du spørgsmål er du også velkommen til at kontakte os.

Passer tidspunktet dig dårligt eller ønsker du at være frivillig i en anden madklub nær dig, så kontakt os stadigvæk. WeShelter har flere frivillige madklubber på herberger og væresteder i København, og vi finder sammen ud af, hvor der giver bedst mening for netop dig at være frivillig.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Anita Damkjær Eriksen
Programchef