Den 11. marts 2024
WeShelters hovedbestyrelse har fået et nyt stærkt medlem.
Til dagligt er Annesophie Hansen direktør for Drift og Byg i boligorganisationen fsb. Her har hun ansvar for strategier, økonomisk styring, ledelse og personaleledelse i fsb’s 14.000 boliger og 90 boligafdelinger. Tidligere har hun bl.a. været afdelingschef i BL – Danmarks Almene Boliger og kommunikations- og udviklingschef i Bo-Vest.
I sit arbejdsliv har hun også haft ansvar for og indgået i tværsektorielle samarbejder mellem den almene boligsektor og aktører fra andre sektorer.
Annesophie Hansen ser frem til sit arbejde i hovedbestyrelsen:
“At arbejde for, at socialt udsatte får mulighed for at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv er en vigtig opgave, som WeShelters sociale arbejde har løftet gennem mere end 130 år. Jeg er både stolt og ydmyg over at være blevet udpeget til WeShelters hovedbestyrelse. Jeg glæder mig til at bidrage til endnu flere samarbejder på tværs af aktører og sektorer om at give socialt udsatte et værdigt liv. Vi lykkes nemlig, når alle gode kræfter fra kommuner, boligorganisationer og hjælpeorganisationer går sammen om at skabe social forandring i vores samfund”.
Formand Mads Engholm ser frem til samarbejdet
WeShelters hovedbestyrelsesformand, Mads Engholm, glæder sig til samarbejdet med Annesophie Hansen:
“Den almene sektor spiller en afgørende nøglerolle, når det handler om at hjælpe mennesker ud af hjemløshed og sikre alle et godt liv i egen bolig, hvor de kan være aktive deltagere i fællesskabet. Også de mennesker der har erfaring med psykiatrien og lever et liv på kanten af samfundet. Annesophie Hansens erfaring og viden fra den almene sektor er derfor af stor værdi for WeShelters arbejde for, med værdighed som pejlemærke, at stoppe hjemløshed, ensomhed og psykisk mistrivsel. Jeg og den øvrige hovedbestyrelse er derfor meget taknemmelige for, at Annesophie fremover vil bruge sin viden og erfaring i WeShelter.“
Annesophie Hansen træder ind i WeShelters hovedbestyrelse i stedet for Ulrik Brok Hoffmeyer, som gennem de sidste fem år har sat et stort aftryk på WeShelters arbejde.
Øvrige medlemmer af WeShelters hovedbestyrelse er:
Mads Engholm (formand)
Henrik Vagner (næstformand)
Dorte Bukdahl
Anders René Andersen
Kirstine Rask Lauridsen
Theis Rud Langkilde Lauesen
For yderligere information: