Med koncentreret blik og et forsigtigt greb om stilken klipper Hakon Strange den visne blomst af busken og smider den fra sig i spanden. Tre gange om ugen møder den 23-årige københavner op i den Sociale Blomsterhave for at luge, slå græs og få ro i hovedet. Haven er en del af Offside, der er en række væresteder under WeShelter.
»Haven har en helende effekt. Den har givet mig bedre styr på mit liv,« fortæller han om, hvad han får ud af at komme i det blomstrende udendørs aktivitets- og samværssted – i daglig tale værested – placeret i en af de smukke gamle haver på Bispebjerg Hospital.
Plads til at være
Den Sociale Blomsterhave er ikke et helt almindeligt værested. For det første kaldes haven et rummeligt arbejdsfællesskab, og brugerne af haven hjælper med at passe blomster og spirer i det omfang, de kan og har lyst. For det andet skal “udendørs” tages bogstaveligt. Den eneste mulighed for ly for regn og vind er havens nybyggede dome, der vel mest kan sammenlignes med et stort ovalt orangeri. Dertil kommer, at haven er åben for alle, og at den benyttes flittigt af patienter, hospitalets personale og pårørende, som kommer forbi for at få ro eller blot nyde havens mange smukke blomster.
Dette gør haven til en unik oase, hvor mennesker mødes på kryds og tværs.
Hakon Strange er en af dem, der får ro i hovedet ved at holde hænderne beskæftiget i haven. Nogle dage rækker overskuddet kun til at drikke en kop kaffe. Andre dage kan han både vande, ordne blomster og tale med dem, der besøger haven.
»Jeg føler mig værdsat her, hvor jeg gør noget for en rar tilværelse for de patienter, der besøger haven,« fortæller han.
Hakon Strange taler roligt og overvejer nøje, hvilke ord han skal bruge for at beskrive blomsterhaven. I det hele taget tænker han meget over tingene, hvilket kan gøre det svært at følge med i en verden, hvor folk med Hakon Stranges ord »taler så hurtigt, at de må trække vejret med røven.«
»Haven giver mig overskud og glæde. Det ser simpelt ud, men her er plads til det hele. Både det sociale, eller til at finde ro alene på en bænk og der er mulighed for at lave noget meningsfuldt arbejde,« fortæller han.
Da Hakon Strange første gang kom i haven, orkede han ikke mere end at slå græsset. Nu nyder han både havearbejdet og kontakten med andre brugere i haven og de mange besøgende, der lægger vejen forbi. Succeserne er vokset i ham, så han nu også har fået modet til at søge ind på en uddannelse.
»Men det giver tryghed at vide, at jeg har haven,« siger han.
Værested og arbejdsplads
Klokken 12 falder regnen tungt, og brugere, praktikanter og havens faste medarbejder, Gerda Grønbæk, trækker sammen i domen for at spise frokost. Det er en del af hverdagen i haven, at man samles og spiser frokost sammen, ligesom dagen begynder med en kaffe i fællesskab. Og så snakker de som i enhver anden frokoststue om både film, musik og livet.
»Det er vigtigt, vi kan mødes i et rum uden at arbejde. Vi skal huske på, at der kommer nogen bare for at være her,« siger Gerda Grønbæk.
Snakken går om frokostbordet, der i dag tæller Hakon Strange, Gerda Grønbæk, endnu en bruger og en praktikant fra jobcenteret. Ud over Gerda Grønbæk og det varierende antal brugere, der holder haven, fungerer den Sociale Blomsterhave også som arbejdsplads for to ansatte i flexjob og to praktikanter.
»Noget af det unikke for den Sociale Blomsterhave er, at du faktisk laver et stykke arbejde,« forklarer Gerda Grønbæk og fortsætter:
»Både brugere og praktikanter gør et nødvendigt stykke arbejde«.
Det er Gerda Grønbæk, der har overblikket over opgaverne i haven, som hun uddelegerer med et skarpt blik for dagsformen hos den enkelte. Ved frokostbordet er der da også enighed om, at det er en tryg arbejdsfordeling.
»Det giver struktur på dagen,« forklarer Hakon Strange.
Når Gerda Grønbæk sætter ham i gang med at fjerne ukrudt, er det en afgrænset opgave, og det gør det overskueligt.
»Det betyder, at jeg glæder mig til at komme afsted om morgenen«, siger han.
De andre om bordet nikker. Den Sociale Blomsterhave har vist dem, at det kan være rart at være en del af et arbejdsfællesskab.
Højt til loftet og plads til alle
Kigger man op fra pladserne omkring domens langbord, er der frit udsyn til himlen. Og det kan meget vel være symbolet på haven, hvor der altid er uendeligt højt til loftet.
»Vi skal huske, at selvom man kan lave et stykke arbejde hos os, er vi stadig et værested. Der skal være plads til alle, og man sagtens komme og nyde en kop kaffe og en snak, eller måske komme for at være i andres selskab i løbet af dagen,« siger Gerda Grønbæk.
Nogle kommer som Hakon Strange fast gennem en længere periode. Andre viser sig bare en enkelt gang. Som andre væresteder kan man komme anonymt, og diagnoser og andre udfordringer får kun den plads, brugerne af haven selv giver dem.
»De kommer her for at have det rart, ikke for at tale om sygdomme. Men har man brug for at tale om det, der trænger sig på, så gør vi selvfølgelig det,« siger Gerda Grønbæk.
Selvom samtalerne fylder i hverdagen på værestedet, er der også plads til dem, der har brug for ro i hovedet, mens hænderne arbejder. Med buske og højbede placeret omkring domen kan man lægge sig på knæ i planterne og vende opmærksomheden væk fra resten af gruppen.
»Her er plads til det hele. Jeg kan finde en opgave ovre i den anden afdeling, hvis en har brug for at arbejde alene. Her kan man sagtens trække sig og stadig være en del af fællesskabet,« siger Gerda Grønbæk.
HVAD ER ET AKTIVITETS- OG SAMVÆRSSTED?
Et aktivitets- og samværssted – hvad der oftest bare kaldes væresteder – er et tilbud til psykisk sårbare mennesker. Værestederne tager mange former og tilbyder mange forskellige aktiviteter, men der vil altid være mulighed for bare at komme og drikke en kop kaffe, mens man læser avisen eller får en snak. Tilbuddene er åbne, så man kan komme fra gaden og være anonym, hvis man ønsker det. WeShelter driver værestederne N.A.B.O Center Amager, Pegasus, Projekt Offside (Den Sociale Blomsterhave, Offside Gartneri og Byorganisk) og det brugerstyrede værested, Det Blå Hus.