På et gammelt stykke pap sidder en hvid mand i 50’erne. Hans ansigt, tøj og bylt med poser og tæpper trænger til at blive vasket, og han ser træt og vejrbidt ud. Beskrivelsen passer på mange danskeres forståelse af, hvad det vil sige at være hjemløs, men reelt rammer beskrivelsen kun en meget lille gruppe af de mere end 6.600 hjemløse, der er registreret i Danmark.
»En tredjedel af de hjemløse er unge, en del er kvinder og en del har etnisk minoritetsbaggrund. Borgere, der sover på sofaer hos venner eller på herberg tæller også som hjemløse. Den midaldrende danske mand på gaden findes. Han er bare ikke alene«, fastslår Lars Benjaminsen, der er seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), og fortsætter:
»Når vi ser en hjemløs på gaden, bliver det tydeligt for os, at der findes mennesker, der står uden for samfundet. Men hjemløshed er kun toppen af isbjerget. Der er en bredere og mere omfattende form for social marginalisering, som dækker en større gruppe af udsatte borgere, der kæmper med store komplekse problematikker. Det kan være psykiske lidelser og forskellige former for misbrug, de ikke har fået den rette hjælp til i tide. Nogle af de udsatte bevæger sig ind og ud af hjemløshed, og så bliver livet rigtig svært«, siger Lars Benjaminsen.
Læs også: Tidligere hjemløse hjælper hjemløse
Det er ikke blevet lettere
Ifølge seniorforskeren er der intet, der er sort-hvidt, når det handler om hjemløse. Heller ikke når det kommer til at håndtere deres problematikker.
»Løsningen på hjemløshed handler ikke kun om en bolig, men det handler OGSÅ om en bolig. Det handler om give folk et sted at bo OG al den hjælp, der skal til, for at de kan klare sig i boligen. Hvis en borger ikke har en stabil boligsituation, er det utrolig svært at få den sociale støtte rundt om ham eller hende til at fungere«.
Får socialt udsatte ikke den rette hjælp i dag?
»Vi har efterhånden fået et meget specialiseret velfærdssystem, hvor behandlingen for psykisk sygdom foregår ét sted, behandlingen for misbrug et andet sted og jobcentret stiller krav et tredje sted. Det er svært at navigere i for de udsatte borgere, der måske oven i købet har svært ved at fastholde en bolig. Det er en stor og vedvarende udfordring at skabe tilstrækkelig sammenhæng og helhed i indsatsen for de socialt udsatte, fordi deres problematikker er så komplekse«.
Har de socialt udsatte sværere betingelser i dag end tidligere?
»Den høje grad af specialisering og opdeling i vores velfærdssystem har i hvert fald ikke gjort det lettere at stå uden for samfundet«, siger Lars Benjaminsen.
Læs også: De tror, vi sidder heroppe med slips og jakkesæt og taler ned til folk
Vi er ikke i mål
Lars Benjaminsen har arbejdet med området socialt udsatte og velfærdssystemet i 15 år. Så det er oplagt at spørge mere ind til, om vi som samfund er blevet bedre eller dårligere til at tage hånd om de socialt udsatte i dag.
»Både og. På den ene side bliver vi hele tiden klogere på, hvordan vi kan indrette indsatserne. Der er f.eks. kommet mere viden om recovery-orienterede indsatser og deres betydning for de udsatte borgere. På hjemløseområdet er der f.eks. metoden Housing First, som fungerer godt i forhold til at tilbyde folk en bolig og en intensiv social støtte som en del af en sammenhængende og helhedsorienteret indsats. Så der er sket noget videns-udvikling på det seneste, der også i nogen grad er kommet ud i praksis i en del kommuner. Men der et stykke vej endnu«, siger Lars Benjaminsen og fortsætter:
»Det, der trækker i den anden retning, er nogle strukturelle faktorer. For eksempel den lange kæde af velfærdsreformer, som har påvirket specifikke grupper. F.eks. de udsatte unge, som efterhånden får så lav offentlig ydelse, at de har svært ved at få det til at hænge sammen. Og boligmanglen i de store byer har alt andet lige også gjort tingene vanskeligere for de unge og andre udsatte borgere generelt. Det er altså et sammenspil, hvor nogle konkrete og lokale forhold trækker én vej, og andre mere overordnede forhold trækker den modsatte vej«.
For at imødekomme de socialt udsatte borgeres komplekse problematikker, er der brug for hjælp, der kommer hele vejen rundt. Lars Benjaminsen peger i den forbindelse på ACT-metoden, hvor et tværfagligt indsatsteam med en socialpædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, psykiater og en misbrugsbehandler giver en individuelt tilpasset hjælp til den enkelte borger.
»Men igen. Det er én brik blandt mange. Skal vi for alvor hjælpe de udsatte ind i samfundet handler det også om boligpolitik og beskæftigelsespolitik«, fastslår Lars Benjaminsen.
STØT VORES ARBEJDE