Kollegiet søger pædagog til barselsvikariat (udløbet)

Kollegiet søger pædagog til barselsvikariat (udløbet)

Kollegiet Gl. Køge Landevejs døgntilbud (§107) søger pædagog til et barselsvikariat.

Til Kollegiets §107 bofællesskab søgers en barselsvikar. I bofællesskabet tilbydes rehabilitering baseret på en recovery-orienteret tilgang. Bofællesskabet har plads til 23 beboere, hvor alderen strækker sig fra 25 år og opefter. De har typisk et problematisk forbrug af rusmidler i kombination med lettere til middelsvære sociale og/eller fysiske funktionsnedsættelser – samt lettere psykiske problemstillinger.

Kerneopgaven:

Som kontaktperson indgår du i et tværfagligt samarbejde med det sundhedsfaglige personale, hvor du bidrager til en helhedsorienteret indsats. Du bliver kontaktperson for fire til fem beboere, som du motiverer og støtter i den daglige botræning, samt hjælper med at udvikle sociale kompetencer.

Endvidere vægtes det højt, at kontaktpersonen støtter beboerne til en aktiv og meningsfuld hverdag, ved at inddrage beboerne i daglige rutiner samt motivere til at deltage i ture og aktiviteter, der giver mening for den enkelte.

Dine primære opgaver vil være at:

  • inddrage beboeren og tage initiativ til meningsfulde aktiviteter sammen med beboerne.
  • deltage i supervision, pædagogiske arrangementer, møder og temadage.
  • samarbejde med eksterne samarbejdspartnere og myndigheder.
  • udføre praktiske opgaver sammen med beboeren (ADL).
  • ledsage beboere til f.eks. læge, hospital og Borgerservice.
  • udarbejde Borgerens Plan/DOMUS i samarbejde med det sundhedsfaglige personale og beboer.

Vi forventer at:

  • du er uddannet pædagog.
  • er metodisk og resultatfokuseret i dit arbejde.
  • du kan intervenere ved konflikter.
  • kan bevare overblikket og handle konstruktivt i pressede situationer.
  • ubesværet kan begå dig skriftligt.
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret – men også kan arbejde i team.
  • har en høj grad af fleksibilitet i forhold til opgaver som skal løses.
  • ligesom dine kollegaer og ledelse arbejder du målrettet for et godt arbejdsmiljø.

Vi ser gerne at:

  • du kan arbejde værdibaseret.
  • du er fleksibel og hjælpsom.
  • du har erfaring indenfor udsatteområdet.
  • du kan arbejde i og med processer.

Vi tilbyder:

  • en værdibaseret organisation, hvor vi vægter: tryghed, tillid, ansvar og åbenhed i vores arbejde.
  • løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
  • et barselsvikariat 37 timer ugentlig i gennemsnit, hvor du indgår i et 8 ugers rul. Der er gennemsnit 2 aftenvagter om ugen samt weekendarbejde hver 4. weekend. Varighed minimum 6 måneder.
  • en arbejdsplads med fokus på udvikling, hvor vi for tiden har særligt fokus på at implementere den recovery- og rehabiliterende tilgang.
  • en fin beliggenhed tæt på Valbyparken og Hvidovre Strandpark. Der er gode forbindelser til offentlige transport samt gode parkeringsforhold på matriklen.
  • tilbud og arbejdsbetalt sundhedsforsinkring
  • en times motion om ugen i arbejdstiden
  • gode parkeringsforhold

Ansøgning:

Samtalerne afholdes: Tirsdag den 25. april 2023.
Stillingen ønskes besat: 1. juni 2023.
Ansøgningsfristen er: Onsdag den 19. april 2023 kl. 12:00.

Din ansøgning mærket ”Kontaktperson §107” samt CV sendes til forstander Kjeld Ebdrup på kjeld@kollegiet.info.

Kollegiet Gl. Køge Landevej er en selvejende institution under WeShelter.
Kollegiet er en midlertidig boform under servicelovens §107 og §110 og har driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Kollegiet har plads til 23 borgere i bofællesskab og 74 borgere på herberger.

Kollegiet ligger i Valby og beskæftiger ca. 30 medarbejdere.

På www.kollegiet.info kan du læse mere.