Kronik i Kristeligt Dagblad: Herbergsbeboere oplever øget ensomhed under covid-19

Kronik i Kristeligt Dagblad: Herbergsbeboere oplever øget ensomhed under covid-19

Oplevelsen af ensomhed og social isolation blandt hjemløse herbergsbeboere er steget under covid-19-nedlukningen, viser ny undersøgelse. Resultaterne kalder på en ekstra indsats for at understøtte fællesskaber, venskaber og relationer. Sådan lyder budskabet fra direktør Ole Abildgaard Mikkelsen.

Den 13. august 2021

Uddrag fra kronikken: Aftrykket fra covid-19 gør, at vi nu og her og med det samme skal gøre en ekstra indsats for at skabe og understøtte fællesskaber, venskaber og relationer for hjemløse beboere på herberger.

Særligt blandt unge hjemløse identificerer flere ikke sig selv som hjemløse. De har derfor et behov for at tage del i aktiviteter, der ikke foregår blandt andre hjemløse. For denne gruppe er overgangen fra at være aktiv ude i samfundet til at bruge mere tid på herberget således særlig hård. Mange har et stort ønske om at komme tilbage til en hverdag, som den var før covid-19.

Natascha, 23 år og beboer på et ungeherberg fortæller:

”Vi føler os mere alene og uden for samfundet. Vi keder os. Vi vil gerne i gang, vi vil gerne ud. Vi vil gerne ud og se nogle ting og opleve nogle ting. Et 23-årigt menneske kan ikke bare sidde og glo og ikke lave noget. Du må ingenting. Det er ligesom et fængsel på en eller anden måde. Det er et åbent fængsel – et stort, åbent fængsel.”

Læs hele kronikken her.