»Jeg er ikke personale, og jeg hjælper ikke med praktiske problemer. Jeg er her for at støtte beboerne og få dem til at åbne op. Jeg har selv været hjemløs, jeg har haft et alkoholmisbrug, og jeg kan også stadig føle mig ensom indimellem. Jeg forstår dem, der bor på herberg.«
Sådan lyder det fra Kris Kreutzmann, en af WeShelters nyuddannede peerstøtter på herberget Kollegiet i Valby.
En peerstøtte er en frivillig med brugererfaringer, og Kris er selv tidligere beboer på Kollegiet. I dag bor har han en lejlighed og er nået så langt videre i sit liv, at han nu er klar til at bruge sine erfaringer til at hjælpe andre.
Først har han dog været igennem et uddannelsesforløb, hvor han har arbejdet med sig selv og med, hvordan han kan støtte andre i sit frivillige arbejde. For som han forklarer, er det vigtigt, at man kan mærke balancegangen i, hvor meget af sig selv man sætter i spil.
Kris Kreutzmann, peerstøtte på herberget Kollegiet
Viser vejen
Det hold af peerstøtter, som Kris er en del af, er netop gået i gang med deres frivillige arbejde blandt de 97 beboere på kollegiet. For at bryde isen og vise, hvem de er, bliver de frivillige peers blandt andet udstyret med en T-shirt.
»Det bliver min uniform, som kan vise, at jeg er her som peer. Så er det måske nemmere at gå til os«.
For det kræver noget af dem, der vil bruge en peer, forklarer Kris.
»Beboerne skal hjælpe sig selv. Jeg skal bare vise vejen. Måske de er klar til at prøve at stoppe med at drikke, de skal tænke over, hvad de vil med deres liv.«
Men så kan beboerne også regne med Kris.
»Man skal have tillid til mig. Jeg viser ansvarlighed og holder, hvad jeg lover, og så har jeg tavspligt. Beboerne kan bruge mig.«