fbpx
Pædagog eller socialrådgiver søges til ungeherberget RG60 (udløbet)

Pædagog eller socialrådgiver søges til ungeherberget RG60 (udløbet)

Vil du hjælpe hjemløse unge videre i livet?

WeShelters ungeherberg RG60 søger ny kollega til en tidsbegrænset ansættelse i perioden 1. september 2021 – 30. november 2023.

Herberget RG60 er et herberg for unge i aldersgruppen 18-29 år med plads til 24 hjemløse unge og er placeret på Nørrebro. Vi er et tilbud jf. Servicelovens §110 og har driftsoverenskomst med Københavns Kommune.

RG60’ målgruppe er hjemløse, udsatte og marginaliserede unge mennesker, der kan have problemstillinger i form af misbrug, psykiske lidelser, dårlig økonomi, kriminalitet, manglende kontakt til det etablerede system og skrøbeligt socialt netværk.

Vores forventninger til dig er, at du:

  • Er uddannet pædagog eller socialrådgiver
  • Er metodisk og resultatfokuseret i dit arbejde
  • Kan arbejde selvstændigt, da en del af arbejdet foregår i tidligere beboeres hjem
  • Er en stabil kollega, samt en fagligt og personligt afklaret person, der har lyst til at arbejde med aktiviteter – både i og udenfor huset
  • Kan skabe fællesskab, oplevelser og aktiviteter med beboerne
  • Er selvstændig og har gode samarbejdsevner
  • Kan være kontaktperson for både nuværende og tidligere beboere
  • Har kørekort
  • Har gode IT-kundskaber
  • Er indstillet på at arbejde i et seks ugers rul, hvor der i løbet af seks uger arbejdes 10-12 aftener samt enkelte weekender og helligdage

Lyder det som noget for dig, så læs hele jobopslaget her.

Stillingen er på 32-37 timer pr. uge. og ønskes besat fra 1. september 2021.

Motiveret ansøgning med dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse samt angivelse af referencer sendes til: job@rg60.dk senest onsdag d. 14. juli 2021, kl:10.00. 

Der afholdes samtaler fredag d.16. juli 2021 og eventuelt 2. samtale onsdag d. 21. juli 2021. Til samtalerne deltager forstander Thommi Nielsen og fire medarbejdere.

Læs mere om Herberget RG60