fbpx
Kan du kommunikere stærkt for hjemløse? (Udløbet)

Kan du kommunikere stærkt for hjemløse? (Udløbet)

WeShelter søger en praktikant, der kan kommunikere, så det gør en forskel, og kan stille skarpt på lækre visuelle detaljer.

Vi søger en praktikant, som vil hjælpe os med at få WeShelters budskaber og historierne fra livet på kanten ud at leve, så vi får engageret endnu flere mennesker i WeShelters kamp mod hjemløshed, ensomhed og psykisk mistrivsel.

Som praktikant hos WeShelter kan du prøve kræfter med mange forskellige opgaver inden for kommunikation og kampagne.

Arbejdsopgaver kan omfatte:

  • Produktion af tekst, foto og video til vores sociale medier
  • Skrive nyheder til vores hjemmeside
  • Interviewe kollegaer, frivillige, herbergsbeboere og værestedsbrugere
  • Udarbejde grafiske produkter i Canva
  • Planlægning, koordinering og afvikling af indsamlings- og kampagneaktiviteter til efterår og jul
  • Bidrage til udarbejdelse af kommunikations- og sociale medie-strategi
  • Bidrage til udvikling af kommunikationsmateriale til virksomhedssamarbejder
  • Indsamle viden om og analysere vores målgrupper på sociale medier, og opdyrke nye potentielle målgrupper
  • Læse korrektur på kommunikationsmateriale

Vi leder efter en praktikant, der:

  • Er i gang med sin kandidatuddannelse inden for kommunikation, marketing, journalistik, visuel formidling eller lignende
  • Kan formidle komplicerede budskaber, så det engagerer og aktiverer målgruppen
  • Har kendskab til markedsføring på sociale medier
  • Har lyst til at bruge sin kreativitet og gå nye veje
  • Arbejder struktureret, strategisk og resultatorienteret
  • Kan kommareglerne, skrive fejlfrit dansk og læse korrektur
  • Gerne er skarp til videoproduktion, fotografering og grafisk arbejde
  • Er frisk på at give en hånd, når praktiske opgaver skal løses på et lille sekretariat

Vi tilbyder:

  • Et arbejde, der skaber resultater for en udsat målgruppe
  • Et stærkt team af engagerede og lydhøre kollegaer, der støtter op og står klar med sparring
  • En unik mulighed for at prøve dine kompetencer fra studiet af i praksis
  • Et udfordrende job i en travl og afvekslende hverdag med varierede og spændende arbejdsopgaver
  • Erfaring med en udsat målgruppe og indblik i en ellers lukket verden
  • En lille, dynamisk og kreativ arbejdsplads, hvor der er kort fra idé til handling
  • En fast praktikvært, som sammen med dig, vil være engageret i at sikre, at du får høj grad af læring i din praktiktid

Om WeShelter

WeShelter er et fællesskab af sociale tilbud, som i 129 år har udviklet og drevet en vifte af professionelle og frivillig-baserede indsatser til hovedstadsområdets hjemløse, socialt udsatte og psykisk sårbare. Vores fællesskab består af herberget Kollegiet Gl. Køge Landevej i Valby og ungeherberget RG60 på Nørrebro. Derudover driver vi værestederne Pegasus, Offside sociale haver og NABO-center Amager.

Som praktikant får du en plads på WeShelters fællessekretariat, der har kontor på herberget Kollegiet Gl. Køge Landevej i Valby. Stillingen er ulønnet og på 30 – 37 timer om ugen. Du har fleksibel arbejdstid, så du kan passe et evt. studiejob ved siden af. Varigheden af praktikopholdet er fem måneder.

Læs mere om organisationen og projekterne på vores hjemmeside: WeShelter.dk

Ansættelse: 30 – 37 timer ugentligt fra 1. september 2022 til 31. januar 2023

Ansøgningsfrist: 1. april 2022 kl. 12.00. Send din ansøgning og CV til nytjob@weshelter.dk

Kontakt og yderligere oplysninger om stillingen: 

Kommunikations- og indsamlingskonsulent Jane Fogedby på 42 40 65 89 eller jf@weshelter.dk