Kan du stille skarpt og kommunikere stærkt? (udløbet)

Kan du stille skarpt og kommunikere stærkt? (udløbet)

WeShelter søger en praktikant, der kan kommunikere, så det gør en forskel, og kan stille skarpt på lækre visuelle detaljer.

Vil du bruge dine kommunikationsevner til at gøre en forskel for hjemløse og socialt udsatte? Og vil du være med til at få WeShelter på danskernes læber?

Vi søger en praktikant, der kan få WeShelters budskaber og historierne fra livet på kanten ud at leve, så vi får engageret endnu flere mennesker i WeShelters kamp mod hjemløshed, ensomhed og psykisk mistrivsel.

Som praktikant hos WeShelter har du mulighed for at prøve mange forskellige opgaver af inden for kommunikation og fundraising.

Arbejdsopgaver kan omfatte:

  • Produktion af tekst, foto og video til vores sociale medier
  • Skrive nyheder til vores hjemmeside
  • Interviewe kollegaer, frivillige, herbergsbeboere og værestedsbrugere
  • Udvikle og skrive nyhedsbreve
  • Udarbejde grafiske produkter i Canva
  • Planlægning, koordinering og afvikling af indsamlings- og kampagneaktiviteter til efterår og jul
  • Opfølgende og administrative opgaver ifm. fundraising og kampagner
  • Bidrage til udarbejdelse af kommunikation- og sociale medie-strategi
  • Bidrage til udvikling af kommunikationsmateriale til virksomhedssamarbejder
  • Indsamle viden om og analysere vores målgrupper på sociale medier, og opdyrke nye potentielle målgrupper
  • Læse korrektur på kommunikationsmateriale

Vi leder efter en praktikant, der:

  • Er i gang med sin kandidatuddannelse inden for kommunikation, marketing, journalistik, visuel formidling eller lignende
  • Kan formidle komplicerede budskaber, så det engagerer og aktiverer målgruppen
  • Er skarp til videoproduktion, fotografering og grafisk arbejde
  • Har kendskab til markedsføring på sociale medier
  • Har lyst til at bruge sin kreativitet og gå nye veje
  • Arbejder struktureret, strategisk og resultatorienteret
  • Kan kommareglerne, skrive fejlfrit dansk og læse korrektur
  • Er frisk på at give en hånd, når praktiske opgaver skal løses på et lille sekretariat

Vi tilbyder:

  • Erfaring med en udsat målgruppe og indblik i en ellers lukket verden
  • Et stærkt team af engagerede og lydhøre kollegaer, der støtter op og står klar med sparring
  • Et arbejde, der skaber resultater for en udsat målgruppe
  • En unik mulighed for at prøve dine kompetencer fra studiet af i praksis
  • Et udfordrende job i en travl og afvekslende hverdag med varierede og spændende arbejdsopgaver
  • En lille, dynamisk og kreativ arbejdsplads, hvor der er kort fra idé til handling
  • En fast praktikvært, som sammen med dig, vil være engageret i at sikre, at du får høj grad af læring i din praktiktid

Om WeShelter

WeShelter er et fællesskab af sociale tilbud, som i mere end 125 år har udviklet og drevet en vifte af professionelle og frivillig-baserede indsatser til hovedstadsområdets hjemløse, socialt udsatte og psykisk sårbare. Vores fællesskab består af herberget Kollegiet Gl. Køge Landevej i Valby og ungeherberget RG60 på Nørrebro. Derudover driver vi værestederne Pegasus, Projekt Offside, Værestedet i Sydvest og NABO-center Amager.

Som praktikant får du en plads på WeShelters fællessekretariat, der har kontor på herberget Kollegiet Gl. Køge Landevej i Valby. Stillingen er ulønnet og på 30-37 timer om ugen. Du har fleksibel arbejdstid, så du kan passe et evt. studiejob ved siden af. Varigheden af praktikopholdet er fem måneder.

Læs mere om organisationen og projekterne på vores hjemmeside: WeShelter.dk

Ansættelse: 30-37 timer ugentligt fra 1. august til 31. december 2021

Ansøgningsfrist: 17. maj 2021 kl. 12.00. Send din ansøgning og CV til nytjob@weshelter.dk

Kontakt og yderligere oplysninger om stillingen: 

Kommunikationskonsulent Jane Fogedby på 42 40 65 89 eller jf@weshelter.dk