Bliv frivillig leder for LGBT+ Venner i København

Bliv frivillig leder for LGBT+ Venner i København

Er du god til at lede og koordinere? Og vil du skabe gode relationer mellem frivillige og LGBT+ personer i udsathed? Så er det dig, vi søger.

Bliv frivillig leder af LGBT+ Venner  

Som frivillig leder for LGBT+ Venner er du med til at udvikle og projektlede aktiviteten LGBT+ Venner. Du er med til at skabe gode rammer for de mange frivillige LGBT+ personer, så de kan støtte LGBT+ personer, som kæmper med udsathed og hjemløshed. Aktiviteten dækker hele Sjælland, men vi forventer kun, at du afholder møder i København.

Dine vigtigste opgaver som frivillig leder:

  • Udvikle og projektlede aktiviteten LGBT+ Venner sammen med WeShelters udviklingskonsulenter
  • Indgå i rekruttering og oplæring af nye frivillige og løbende forventningsafstemning ang. frivilligrollen og opgaver
  • Afholde samtaler og forventningsafstemme med nye deltagere. Sikre LGBT+ Venner er det rette tilbud for dem og skabe det gode match mellem deltager og frivillig
  • Sikre støtte til og sparring med frivillige gennem løbende dialog
  • Planlægge og afholde netværksmøder for frivilliggruppen og motivere til deltagelse i kurser og uddannelse
  • Skabe den gode dialog med kontaktpersoner fra herberger, væresteder og andre samarbejdspartnere
  • Løse lidt administrative opgaver (registrering og dokumentation til statistik, afrapportering mm.)

Vi leder efter dig, der:

  • Har en interesse for/erfaring med LGBT+ området
  • Er god til at holde overblik, koordinere, og kan lide at tage ansvar
  • Ser værdi i gode samarbejder, er initiativrig, og har lyst til at indgå i en ledergruppe
  • Motiveres af at få andre til at trives og se mennesker og relationer blomstre
  • Kan afsætte i gennemsnit 15 timer om måneden

Vi ser gerne, at du har lyst og energi til at engagere dig som frivillig i minimum et år – og meget gerne længere.

Vi tilbyder:

  • Et spændende frivilligjob, hvor du gør en forskel for udsatte LGBT+ personer, og er med til at nedbryde isolation og ensomhed
  • Personlig og faglig udvikling via introduktionskurser, fyraftens- og netværksmøder om misbrug, hjemløshed og konfliktløsning, herunder den særlige udsathed som LGBT+ personer kan opleve
  • Tæt sparring med udviklingskonsulenter fra WeShelter – som frivillig er du aldrig alene, og vi er her for dig
  • Ledererfaring og mulighed for sparring med andre frivillige ledere i WeShelter
  • Sammen med 200 frivillige kolleger bliver du en del af en af Danmarks ældste organisationer, der i næsten 130 år har skabt positive og meningsfulde fællesskaber via frivilligt socialt arbejde.

Lyder det som noget for dig?  

Så send os en ansøgning til frivillig@weshelter.dk. Skriv lidt om dig selv og dine erfaringer og ikke mindst din motivation for at være frivillig leder for LGBT+ Venner i København hos WeShelter.

Du kan læse mere om LGBT+ initiativet her: https://weshelter.dk/nyheder/nytlgbtinitiativ/

Sammen skaber vi bedre liv for LGBT+ personer i udsathed – bliv en del af kampen!

Vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål?

Anita Damkjær Eriksen
Programchef