Om yogaindsatsen
Yogaens formål er at skabe et frirum for brugerne af herberger og socialpsykiatriske væresteder, hvor de kan få en rolig pause og udvikle en større kropsbevidsthed. Du vil blive klædt godt på til opgaven gennem et introduktionskursus, oplæring og sparring med projektlederne, samt løbende opkvalificerende kurser inden for ledelse af frivillige
WeShelters institutioner og herberger
Der er mange forskellige brugergrupper på vores institutioner og herberger. Typisk er deres liv præget af psykiske lidelser, svage sociale netværk, ensomhed og/eller hjemløshed. Her kan yogaen giver ro og nærvær, løse op for fysiske og psykiske spændinger og lindre smerter, og give større kropsbevidsthed.
Dine vigtigste opgaver som frivillig leder:
- Rekruttering og oplæring af nye frivillige
- Frivilligpleje og fastholdelse f.eks. via afholdelse af netværksmøder samt løbende sparring og støtte
- Tværfagligt samarbejde
- Indsamling af data og informationer til brug for årlige statistikker og afrapporteringer
Du kommer til at indgå i et team af to frivillige ledere, og tilpasser selv dit frivillige arbejde efter dine muligheder.
Vi leder efter dig, der:
- har en yogafaglig uddannelse
- er god til at holde overblik og har sans for koordinering
- er initiativrig og ansvarsfuld
- er tillidsvækkende, inkluderende og god til at skabe relationer
- ser værdi i gode samarbejder, er initiativrig, og har lyst til at indgå i en ledergruppe
- kan afsætte i gennemsnit 15 timer om måneden
Vi ser gerne, at du har lyst og energi til at engagere dig som frivillig i minimum et år – og meget gerne længere.
Vi tilbyder:
- Et spændende og udfordrende fagrelevant frivilligt arbejde, hvor du gør en forskel for mennesker i udsathed
- Erfaring med ledelse og mulighed for sparring med andre frivillige ledere i WeShelter
- Personlig og faglig udvikling via introduktionskurser, fyraftens- og netværksmøder om misbrug, hjemløshed og konfliktløsning
- Fagrelevante workshops
- Tæt sparring med udviklingskonsulenter fra WeShelter – som frivillig er du aldrig alene, og vi er her for dig
- Et fællesskab med andre engagerede frivillige og frivillige ledere
Lyder det som noget for dig?
Så send os en ansøgning til kbh.yoga@weshelter.dk. Skriv lidt om dig selv og dine erfaringer og ikke mindst din motivation for at være frivillig leder hos WeShelter.
Har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte udviklingskonsulent Maria Öhman Roelsgaard.
Vi glæder os til at høre fra dig!